Skip to content
Foredrag med Hans Petter Hougen i FOF Næstved

Hans Petter Hougen - Med døden på arbejde

Bogen Med døden på arbejde er fuld af knap tre årtiers brevveksling mellem de to erfarne retsmedicinere Hans Petter Hougen og hans norske kollega Sidsel Rogde.

I foredraget af samme navn beretter Hans Petter Hougen om et langt liv med døden ved sin side – en ærlig, åbenhjertig og flere gange rystende fortælling fra arbejdet i forbindelse med krig, katastrofer, terror og tortur. Vi kommer tæt på terrorangrebene i 2011 på Oslo og Utøya, tsunamien i Thailand 2004, branden på Scandinavian Star og krigshandlingerne på Balkan i 1990’erne og i Gaza i dag – og til mange andre steder verden over, hvor et menneskeliv ikke er meget værd.

Hans Petter Hougen har i over 30 år arbejdet på obduktionsstuerne og hjulpet politiet med at opklare utallige kriminalsager. Her kan selv små spor på de døde hjælpe de levende med at forstå, hvad der er sket. Med over 12.000 obduktioner i bagagen kender Hans Petter Hougen til opklaringen af mange af danmarkshistoriens værste forbrydelser.

Hans Petter Hougen, retsmediciner

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 24.02.2022 19:00-21:00 FOF foredragsholdere

FOF foredragsholdere