Skip to content
Foredrag med Jesper Vollmer i FOF Slagelse

Jesper Vollmer - Jeg lever - tro, håb og hårdt arbejde

Jesper Vollmer har om nogen stået helt ude på kanten af livet. Under en skæbnesvanger svømmetur på en familieferie i Thailand i 2015, brækkede han nakken ved et hovedspring – og på et splitsekund var hans liv forandret. Inden ulykken havde Jesper i 10 år været køkkenchef hos Dronning Margrethe – en æra, der nu måtte slutte. Ulykken gjorde Jesper delvist lam, men med viljefast og struktureret genoptræning, uvurderlig støtte fra sin hustru Annette Heick og en indædt tro på livet, formåede han at undgå et liv i rullestol.

Hør et tankevækkende og livsbekræftende foredrag om, hvordan ens livssyn forandres, når livsgrundlaget pludselig ændres radikalt. Jesper tager os med gennem sin tid i det kongelige køkken med arbejdsrutiner præget af mange hundrede års traditioner, over ulykken og dens konsekvenser, til muligheden for at udleve en livsdrøm om at være selvstændig.

I dag driver Jesper og Annette "Huset Rå" – et gastronomisk koncepthus på Bornholm, der tilbyder kurser, kogebøger, køkkenredskaber og andre madrelaterede produkter.

Jesper Vollmer, foredragsholder og kok

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 08.11.2021 19:00-21:00 Slagelse Bibliotek

FOF foredragsholdere