FOF Syd- og Vestsjælland tilbyder hver sæson en række spændende dagsture og udflugter med bus, hvor dygtige og erfarne kulturguides står klar til at give dig en oplevelsesrig dag. Mens bussen kører igennem landskabet med kurs mod danske perler, bliver vi klogere på historien om områderne. Dagsturene byder på ikonisk arkitektur, rig historie, kulinariske oplevelser, unikke kunstsamlinger, spændende rundvisninger og særlige oplevelser i den danske natur. Vi tilbyder busture fra Skælskør, Korsør, Slagelse, Sorø, Ringsted, Fuglebjerg og Næstved.
I foråret 2025 kan du komme med på tur til København, hvor vi skal opleve Flådens gamle område, Holmen, se den nyanlagte park ved Operaen og nyde frokosten i Tivoli, hvor vi ikke mindst skal se den smukke, nyudsprunge have. Du kan også komme med på en spændende byvandring i Slagelse med Kåre Johannessen, eller opleve det smukke Fredensborg Slot ved sommertid. Eller hvad med en spændende tur til koldkrigsmuseet REGAN Vest og Hvidsten Kro med overnatning på Hotel Comwell Rebild?
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-sydvest.dk eller tlf. 5852 8164.
Foto: Kim Wyon / Visit Denmark