Skip to content
Oplev operetten "Sommer i Tyrol" på Folketeatret med FOF Syd- og Vestsjælland

"Sommer i Tyrol" på Folketeatret

Folketeatret puster igen støvet af en kendt og elsket operette: Denne gang rejser vi til de østrigske alper til en munter Sommer i Tyrol. Her klinger de kendte og elskede toner fra sange som ”Ja, ja, ja - nu kommer jeg” og ”Man kan jo ikke gøre for at man har charme”.

På gæstgivergården "Den hvide hest" hersker en stemning af rent halløj på tyroler-hotellet. Overtjener Leopold har forelsket sig i værtinden Josepha, som er forelsket i undertøjsfabrikanten Sülzheimer, som mest er forelsket i sig selv, indtil han møder den charmerende, læspende Clara. Amorinerne flyver forvildede rundt over alpetoppene og vikler sig ind i en tvist mellem de konkurrerende fabrikanter Sülzheimer og Møller om, hvorvidt den nyopfundne undertøjs-heldragt skal knappes fortil eller bagtil. Først da selveste Kejser Franz Joseph træder til, finder både knapper og kærlighed deres rette plads.

Instruktør Rolf Heim har bearbejdet med en kærlig hilsen til komedie-serien Halløj på Badehotellet og et skævt blik på den danske filmversion af denne elskede, musikalske komedie.

FOF har reserveret pladser i bedste kategori (O) til kl. 15.00, og inden forestillingen serveres en dejlig frokost med én genstand på Snoreloftet. Billetter udleveres i bussen.

Turleder: Sabine Skou Gøtterup, forstander FOF

Afgang med bus:
10.55 Skælskør, Havnepladsen
11.15 Korsør, Caspar Brands Plads
11.40 Slagelse, Busterminalen
12.00 Sorø, Sorøhallen
12.20 Ringsted, Nørretorv F24
Hjemkomst ca. 20.00 (Skælskør)

Information

  • Dato 03.10.2021-03.10.2021
  • Adresse

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 03.10.2021 10:55-20:00 Linda Nannberg

Linda Nannberg