Skip to content

Kreativitet på recept - vejen til et sundere helbred og mental balance

Kreativitet på recept - vejen til et sundere helbred og mental balance

Vi inviterer alle FOF’s kreative undervisere til et online foredrag med læge og billedkunstner Lærke Egefjord. Alle kreative undervisere er velkomne, uanset hvilken form for kreativt fag, de underviser i, og hvor i landet de underviser. 

Tid og sted  
Tirsdag den 23. november 2021 kl. 09:00 – 12:00 online via Zoom.

Foredragets indhold
Har du nogensinde spekuleret over, om kreative udfoldelser er andet og mere end en dejlig luksus? Måske ligefrem gavnlig for dit helbred?
Foredraget giver dig et indblik i, hvordan kunst og kreativitet kan bruges i et sundhedsperspektiv - kunstoplevelser og kreative aktiviteter kan ligefrem forebygge udviklingen af demens og hjælpe mennesker med depression tilbage i livet. 

Formålet med undervisningen er at give dig viden om, hvordan arbejdet med kunst og kreative processer kan styrke den mentale sundhed og modvirke udfordringer som ensomhed, stress, angst og isolationsfølelse. 
Samtidig bliver du klogere på, hvordan man som underviser og privatperson skaber de optimale rammer for at opleve følelsen af flow og livsglæde, som en kreativ stund kan give dig.   

Teorien bindes op på praktiske øvelser og refleksioner, således at deltagerne får konkrete redskaber med hjem fra undervisningen.

’Creativity is intelligence having fun’
Albert Einstein

Program
Kl. 09.00-11.00: ’Kunst & kreativitet på recept?’ - oplæg med indlagte øvelser & refleksioner.  
Kl. 11.00-11.45: Collageøvelse med udgangspunkt i Michael Ray (underviser i kreativitet på Stanford Business School)
Kl. 11.45-12.00: Spørgsmål fra deltagerne

Underviser 
Med en baggrund som læge, forfatter og billedkunstner og med erfaring inden for hjerneforskning er kulturens og kreativitetens sundhedsmæssige aspekter, et område Lærke Egefjord udforsker og udfordrer i sin daglige praksis som underviser og foredragsholder hos blandt andre LEGO, Aarhus Universitet, Trapholt Kunstmuseum, ARoS, ARKEN, diverse virksomheder og højskoler samt Folkeuniversitetet og FOF. 
Sideløbende arbejder hun som professionel billedkunstner med seperatudstillinger hos blandt andre Danske Bank, DSB, Codan & Aarhus Universitetshospital. Forfatter til bogen ’Glemt’ udgivet på Forlaget LIVA, der handler om tab af liv og genvindelsen af sig selv ifm. Alzheimers sygdom. Senest udvikler og underviser på forløbet ’Kreativitet & mindfulness for pårørende til demensramte’ i samarbejde med Alzheimerforeningen og støttet af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere på www.laerkeegefjord.dk

Deltagerbevis 
Du vil efter kurset modtage et deltagerbevis pr. mail. 

Pris
Det koster 200 kr. at deltage til foredraget. 

Har du ikke mulighed for at deltage på dagen, så er det muligt at købe en optagelse, der kan ses efterfølgende i stedet. 

Tilmelding 
Du tilmelder dig foredraget via dette link. Kurset foregår online på mødeplatformen "Zoom". Tilmelding foregår efter “først til mølle”-princippet.

Praktisk information
Du vil efter tilmelding, senest dagen før afholdelsen af kurset, få tilsendt et link til deltagelse. Har du ikke prøvet Zoom før, kan du kontakte Emma-Sophie Lundø på til.: 23 72 13 85 eller e-mail: esl@fof.dk for aftale, at I sammen kan teste Zoom, hvis du ønsker det. Kontakt Emma-Sophie Lundø om dette senest mandag den 22. november kl. 12.00.

Til collageøvelsen bedes du medbringe: 

  • A3-papir/karton
  • Gamle magasiner og blade, som du kan rive i
  • Skriveredskab

Afbud 
Bliver du efter tilmelding forhindret i at deltage, bedes du skrive til Helle Dannemand og meddele dette på: info@fof.dk.  
Vi har indført et udeblivelsesgebyr på 200 kr., som du vil blive pålagt, hvis du efter tilmelding udebliver uden at meddele os det. 
 
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Emma-Sophie Lundø på esl@fof.dk eller tlf.: 23 72 13 85 
 
Vi glæder os til at "se" dig.