Skip to content

Vejrtrækningen – en nøgle til velvære

Vejrtrækningen - en nøgle til velvære

Vi inviterer alle FOF’s yogaundervisere til workshoppen ”Vejrtrækningen – en nøgle til velvære” med yogalærer Simon Krohn. Alle yogaundervisere er velkomne, uanset hvilken form for yoga, de underviser i, og hvor i landet de underviser.

Tid og sted
Torsdag den 9. december 2021 kl. 08:30 – 15:00 på adressen Soulhouse: Hørsholmsgade 20, 2200 København.

Obs. Workshoppen bliver også afholdt den 7. april 2022 på Djursland. Invitation sendes i det nye år.


Workshoppens indhold
Du trækker vejret cirka 17.000 gange om dagen, og hver eneste vejrtrækning påvirker, hvordan du har det. Hvis din vejrtrækning er anspændt, kan det således holde dig fanget i en tilstand af uro, og omvendt kan vejrtrækningen føre til tilstande af dyb fred og harmoni. Derfor har vejrtrækningen altid spillet en vigtig rolle i yogatraditionen. 

Simon Krohn har arbejdet med vejrtrækningen i 25 år og har netop skrevet en bog om emnet. På workshoppen deler han sine greatest hits af teknikker til at skabe indre fred og harmoni gennem vejrtrækningen. Vi skal altså ikke blot forstå vejrtrækningens potentiale, vi skal også opleve det i egen krop. 

I løbet af workshoppen skal vi afprøve forskellige måder at arbejde med vejrtrækningen, mens vi dyrker yoga, og vi skal lave en række klassiske vejrtrækningsteknikker. Selvom vi skal lave en del yoga, behøver du hverken at være specielt smidig eller i god yogaform. Du skal bare have en vejrtrækning og have lyst til at lære den bedre at kende. 

Obs. Medbring egen yogamåtte.


Underviser
Simon Krohn (f. 1975) er uddannet yogalærer og bor på Nørrebro i København. Som den første i landet blev han certificeret på det højeste niveau inden for Yoga Alliance. Han er cand.mag. i filosofi med fokus på indisk filosofi og studerede blandt andet et år på Banaras Hindu University i Indien. Simon er efteruddannet i kropsterapi og har deltaget i flere sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter både som testperson og som konsulent. Han har undervist yoga, meditation og vejrtrækning i mere end 20 år og er en landets mest efterspurgte yogalærere. Han er forfatter til den anmelderroste bog ”Nærmere noget” og har netop udgivet bogen ”Liv og luft”.

Læs mere om Simon på: www.mindyourself.dk

Deltagerbevis
Du vil efter kurset modtage et deltagerbevis pr. mail.

COVID-19
Vi overholder myndighedernes aktuelle restriktioner. 

Tilmelding
Du tilmelder dig workshoppen via dette link. Der er i alt plads til 40 deltagere og tilmelding foregår efter “først til mølle”-princippet. Der åbnes for tilmelding fredag den 22. oktober kl. 12.00.

Pris
Det koster 250 kr. at deltage på workshoppen for FOF’s yogaundervisere. Prisen er inklusive forplejning.

Afbud
Bliver du efter tilmelding forhindret i at deltage, bedes du skrive til Helle Dannemand og meddele dette på: info@fof.dk.
Vi har indført et udeblivelsesgebyr på 200 kr., som du vil blive pålagt, hvis du efter tilmelding udebliver uden at meddele os det.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Emma-Sophie Lundø på esl@fof.dk eller tlf.: 23 72 13 85

Vi glæder os til at se dig.