Skip to content

ALLE KULTURLIVETS CORONARESTRIKTIONER OPHØRER FRA DEN 1. FEBRUAR Det gælder også krav om coronapas og mundbind ved aftenskolens aktiviteter. Kurserne i din aftenskole starter løbende fra den 1. februar. Afvent direkte besked vedr. dit kursus, før du møder op.

LÆS MERE HER

Familie akrobatik

- for børn fra 8 år sammen med en voksen

Tag mor, far eller en bedsteforælder med til familie akrobatik.

Vi starter med en grundig opvarmning, så alle muskler varmes op, og I får pulsen op. Herefter trænes grundakrobatik, balanceøvelser, tillidsøvelser og teknikker, og vi slutter med udstrækning.

Det er effektiv motion for de voksne og sjovt og kreativt for børnene. Vi inddrager også cirkusting som jonglering med tallerkner m.m.

Det kræver intet kendskab til akrobatik at deltage - blot lysten til at have det sjovt med dit barn i selskab med andre familier.

Påklædning: løst tøj.

Kursusprisen dækker 1 barn og 1 voksen. Kontakt kontoret hvis én voksen skal tilmeldes med mere end ét barn.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 07.02.2022 17:00-18:40 Brønderslev Gymnasium Erik Eriksen
2 Mandag 14.02.2022 17:00-18:40 Brønderslev Gymnasium Erik Eriksen
3 Mandag 28.02.2022 17:00-18:40 Brønderslev Gymnasium Erik Eriksen
Se alle Se færre

Erik Eriksen

06.01.22

Underviser i flg. fag
Familie akrobatik
Spansk for begyndere
Spansk sprog og kultur

Faglig baggrund
Omkring 1979 fik jeg mit første kursus i Akrobatik siden da gik det stærkt. Fra '79 og frem til '93 arbejdede jeg med børnegøglergrupper bl.a. i Familiecenter "Trekanten" Aalborg øst og i Hammel. Senere blev jeg artist i Cirkus Krone som akrobat i en duo, men også i truppen "Krone Akrobaterne" 1993 og '94. 
I 1996 blev jeg træner for Familieakrobaterne i Gladsaxe frem til 2000 i denne periode var jeg også træner for "Fredensborgakrobaterne".
Da jeg i 2002 vendte tilbage til DK blev jeg igen træner for "Fredensborgakrobaterne" i 2003 og 2004 inden jeg igen rejste ud.

I Sri Lanka arbejdede jeg bl.a. som akrobat ifm. psykosocialt arbejde efter Tsunamien der ramte i 2004.

Da jeg/vi kom tilbage til DK i 2010 blev vi en del af og er det stadig, Aalborg show akro. Desværre har pandemien sat en stopper for mange aktiviteter, men jeg er også tilknyttet som akrobatiktræner for Cirkus Tordenskrald i Frederikshavn.

Har modtaget spanskundervisning på udenrigsministeriets sprogskole, samt sprogskolen Runawasi i Cochabamba Bolivia. Efterfølgende boet knap 2 år i Potosi, Bolivia. Har arbejdet som familiekonsulent for colombianske familier, som medarbejder i ”Integrationsnet” og Memox, har fungeret som tolk i flere sammenhænge bl.a. lægebesøg, fremmedpolitiet m.m.