Pilates er rolig og kontrolleret træning af kroppens dybe muskelkorset, også kalder "Core".
Styrke, udholdenhed og balance i muskelkorsettet er vigtigt for at kunne udføre dagligdagens gøremål uden at slide unødigt på fx. lænd, bækken og knæ.
Træningen vil fortrinsvis foregå liggende eller siddende på en måtte, og der arbejdes med kropsvægt, bolde og elastikker og med åndedrættet i fokus.
Holdet varetages af en fysioterapeut, og derfor vil træningen være tilpasset den enkelte deltagers skavanker, så alle kan være med. Dog vil det være en fordel, at du selv kan komme op og ned fra gulvet.