Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.

Om FOF København og Nordsjælland

Vi giver dig undervisning og oplevelser, som udvider din horisont og gør livet større.

Som landets største aftenskole, spænder vores udbud bredt: Fra højaktuelle foredrag og oplevelsesrige ture, over kurser i motion, madlavning, sprog og kommunikation, til børne- og familieaktiviteter, kreative kurser og musik- og sangundervisning.

Denne video kan du kun se, hvis du accepterer alle cookies.

FOF København og Nordsjælland tilbyder folkeoplysende voksenundervisning i 16 kommuner: København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gladsaxe, Gentofte, Hørsholm, Fredensborg, Furesø, Helsingør, Hillerød, Allerød, Halsnæs og Gribskov – men du er velkommen, uanset hvor du bor.

Vi udbyder årligt mere end 6.000 kurser, foredrag, ture og rundvisninger. Her står mere end 1.100 undervisere, foredragsholdere og guider klar til at dele ud af deres viden.

Hos os kan du få viden og samvær med andre, der deler din interesse. Grundstenene i vores undervisning er personlig udvikling, øget livskvalitet, faglig viden og et bedre grundlag for aktivt at tage del i samfundet. 

Vi har særligt fokus på at skabe et tidssvarende kursusudbud og oplevelser af høj kvalitet. Vi lægger derfor vægt på altid at have gode undervisere, som er stærke formidlere og passionerede omkring deres fag, et højt fagligt niveau og gode undervisningslokaler, der fremmer læring og socialt samvær.

Vi sætter rammen om unikke oplevelser og meningsfulde fællesskaber med plads til alle – uanset hvem du er, eller hvor du kommer fra.

Vi arbejder aktivt med et værdigrundlag, der udgør fundamentet for vores arbejde – læs FOF København og Nordsjællands værdigrundlag her.

FOF København og Nordsjælland er en del af Danmarks største udbyder af folkeoplysning, Folkeligt Oplysnings Forbund, med en bred vifte af undervisning og kulturelle arrangementer i mere end 82 kommuner. Folkeoplysning handler om livslang læring med et formål om at blive klogere på sig selv, hinanden og verden. Her lærer du af lyst og ikke af pligt, så derfor kan du gå i dybden med netop det, som du interesserer dig for.

I 2024 fusionerede aftenskolerne FOF København og FOF Nordsjælland med det formål at tilbyde endnu mere og bedre folkeoplysning, skabe grobund for flere samarbejder, imødekomme nye tendenser og styrke det lokale engagement i de 16 kommuner, vi afholder aktiviteter i – læs mere her.

Modtag vores nyhedsbrev
- og få besked før alle andre, når vi får nye kurser og foredrag online.