Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.

FAQ

Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om tilmelding, afmelding, tilskud og meget mere.

Hvis du ikke finder svaret på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Se vores åbningstider og kontaktoplysninger her

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvordan tilmelder jeg to personer til samme kursus?

    Når du ønsker at tilmelde flere personer til et hold, skal du købe pladserne enkeltvis. Som aftenskole har vi brug for kontaktoplysninger på alle personer, som deltager på vores kurser. Derfor betyder køb af flere pladser på et kursus, at du skal foretage flere forskellige køb gennem webshoppen. På nogle af vores foredrag og ture, er det dog muligt at købe flere pladser/billetter i samme navn.

    På disse aktiviteter vil det være muligt at vælge ’antal pladser’ ved køb i webshoppen.

    Du kan med fordel også læse afsnittet om at købe et kursus i gave her på siden.

  • Hvorfor skal vi bruge dit cpr-nummer?

    Vi skal oplyse det fulde cpr-nummer til den kommune, der giver tilskud jf. folkeoplysningsloven, hvis du bor i en anden kommune end den, hvor kurset/foredraget afholdes. Cpr-nummeret anvendes i forbindelse med udligning af tilskud mellem kommunerne.

    Kommunen kan også have brug for dit fulde cpr-nummer i forbindelse med særlige tilskud, f.eks. pensionisttilskud eller på børnehold.

    Bor du i den kommune, der giver tilskud, og opfylder du ikke tilskudsreglerne, bliver du kun bedt om at oplyse fødselsdag og -år.

  • Jeg kan ikke få et betalingslink til at fungere – hvad gør jeg?

    Kontakt os per mail/telefon, så vil vi fremsende en ny opkrævning. Se vores kontaktoplysninger her.

  • Hvorfor kan jeg ikke finde det hold, jeg har udset mig?

    Kurser aflyses/igangsættes 8 dage før holdstart. Kurser igangsættes kun, hvis der er tilstrækkelig mange tilmeldte (betalende) – vent derfor ikke for længe med at tilmelde dig.

  • Skal jeg forberede mig eller indkøbe materialer til mit kursus?

    I de fleste tilfælde vil din underviser informere dig, hvis du skal købe materialer forud for kursusstart eller på anden vis forberede dig til kurset. Du kan også indtaste dit holdnummer her i søgefeltet, klikke ind på dit hold og se alle informationer om materialer og evt. forberedelse til dit kursus.

  • Kan jeg flytte over til et andet kursus?

    Det er i nogle tilfælde muligt at flytte fra en aktivitet til en anden, også selvom aktiviteten/aktiviteterne er gået i gang. Hvis du ønsker dette, bedes du kontakte os på tlf. 4596 0100 eller sende en mail til hej@fofkbh.dk – så vi kan undersøge, om det evt. er en mulighed i dit specifikke tilfælde.

  • Er det muligt at tilmelde sig igangværende hold?

    Hvis der er overskydende pladser på igangværende hold, kan du i nogle tilfælde blive tilmeldt de resterende mødegange med et nedslag i kursusprisen. Kontakt os på tlf. 4596 0100 eller hej@fofkbh.dk for at høre nærmere.

  • Kan jeg få en prøvetime, før jeg tilmelder mig?

    Vi tilbyder som udgangspunkt ikke prøvetimer til vores aktiviteter. Vi udbyder dog nogle prøvetimer ved sæsonstart på udvalgte kursusaktiviteter, oftest børneaktiviteter. Disse er annonceret særskilt, og det vil fremgå i holdets titel, hvis det drejer sig om en prøvetime.

  • Jeg står på venteliste. Hvornår og hvordan får jeg besked om at der er blevet plads?

    Hvis der skulle blive en ledig plads inden holdstart, og vi derfor kan tilbyde dig en plads på holdet, vil du modtage en reservationsbekræftelse og faktura med betalingsoplysninger per mail. Hvis aktivitetsstarten er tæt på, vil vi kontakte dig telefonisk for at få bekræftet, at du stadig ønsker pladsen. Ventelisten gælder kun for sæsonen og vil derfor blive slettet efter holdets første mødegang.

  • Er jeg sikret en plads på mit hold til næste sæson?

    På mange af vores lange forløb, tilbyder vi deltagerne at fortsætte på holdet i den efterfølgende sæson. Dette tilbud kalder vi en forhåndsreservation.

    Alle, som er tilmeldt et hold, der fortsætter i den følgende sæson, vil få tilsendt en forhåndsreservation og en faktura per mail, hvor man har mulighed for at tilmelde sig det pågældende hold, før sæsonen åbnes op for andre. Forhåndsreservationen er udelukkende et tilbud. Ønsker man ikke at fortsætte i den efterfølgende sæson, skal man ikke foretage sig yderligere, og pladsen på holdet bliver automatisk frigivet til andre interesserede efter, at betalingsfristen udløber. Er du interesseret i pladsen, er det derfor vigtigt, at du overholder betalingsfristen.

    I efteråret udsender vi forhåndsreservationerne slut november/start december, og i foråret udsender vi forhåndsreservationerne slut maj/start juni.

  • Hvornår får jeg tilskud?

    Det er forskelligt fra kommune til kommune, om der ydes tilskud til en aktivitet og hvem, der kan opnå tilskud. I nogle kommuner kan pensionister, efterlønsmodtagere, arbejdsledige og/eller SU-modtagere/lærlinge deltage i vores aktiviteter til en nedsat pris. For at modtage tilskuddet skal man være bosiddende i den kommune, som kurset eller foredraget afholdes i.

    Tilskuddet gives af kommunen til deltagelse på hold, der afvikles under ”Lov om støtte til Folkeoplysning”. Det er en generel forudsætning, at man i disse tilfælde på anmodning underskriver en tro- og loveerklæring eller indsender dokumentation for sin status. Når du køber en aktivitet, kan du i højre side under ”læg i kurv” se aktivitetens normalpris og evt. tilskudspris.

    Du kan læse mere under priser og tilskud.

  • Skal jeg melde afbud til FOF København og Nordsjælland, hvis jeg bliver forhindret en enkelt eller flere mødegange?

    Du behøver ikke at give administrationen besked, hvis du bliver forhindret i at deltage en mødegang på dit kursus, men det er altid en god idé at give din underviser besked. Du kan i de fleste tilfælde finde din undervisers kontaktoplysninger på holdet her på hjemmesiden.

  • Kan jeg afbestille et kursus?

    Hvis du ønsker at annullere din tilmelding, kan tilbagebetaling ske indtil 14 dage før aktivitetens planlagte start/første mødegang – dog vil din tilbagebetaling blive fratrukket et administrationsgebyr på 95 kr. per tilmeldte hold.

    Er der mindre end 14 dage til start, er tilmeldingen bindende – uanset årsag – og din betaling refunderes derfor ikke.

    Der gælder særlige bestemmelser ved rejser og enkelte udflugter. Læs vores gældende salgsbetingelser her.

  • Hvornår sender I kataloget ud?

    FOF København og Nordsjælland har valgt at spare papiret og skåne miljøet ved ikke længere at udsende et husstandsomdelt kursusprogram. Det betyder, at du fremover ikke vil modtage et trykt katalog fra os i din postkasse, men at du i stedet kan se alle vores kurser, foredrag og ture her på hjemmesiden, hvor vi løbende lægger nye tilbud op. Vil du gerne holdes opdateret på nye hold og få besked, når vi offentliggør en ny sæsons hold, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

  • Hvornår kan man se programmet for næste sæson?

    Vi offentliggør efterårssæsonen på vores hjemmeside medio juni og forårssæsonen medio december. Hold dog øje med hjemmesiden, da der løbende og over hele året lægges nye aktiviteter online. Du kan med fordel også tilmelde dig vores nyhedsbrev her, så du løbende bliver informeret om nyheder m.m.

  • Hvordan køber jeg et gavekort?

    Hvis du ønsker at give et gavekort til vores aktiviteter, skal du ringe til os på tlf. 4596 0100 i telefontiden eller sende en mail til hej@fofkbh.dk. Så laver vi et gavekort til dig på det ønskede beløb og sender det til dig elektronisk eller per alm. post. Vores gavekort gælder i 3 år fra købsdatoen. 

  • Hvordan køber jeg et kursus i gave?

    Hvis du ønsker at give af vores aktiviteter i gave, skal du ved køb indtaste gavemodtagers navn, adresse, telefonnummer og fødselsdato.

    Husk dog at skrive din egen mailadresse, så det er dig, der modtager tilmeldingsbekræftelsen, når købet er gennemført. På den måde kan du holde gaven hemmelig, indtil den skal gives.

    Skal du købe både en plads til dig selv og en gavemodtager, skal du købe pladserne enkeltvis, da vi har brug for kontaktoplysninger på hver enkelt deltager.

    Vær også opmærksom på, at vores hjemmeside ikke viser, hvis der kun er en enkelt plads tilbage, og du kan derfor risikere at få den første plads, men at den anden plads er en ventelisteplads. Du kan altid ringe til os på tlf. 4596 0100 i telefontiden eller sende en mail til hej@fofkbh.dk og oplyse holdnummeret. Så undersøger vi gerne for dig, hvor mange pladser der er tilbage.

    Du kan med fordel også læse afsnittet om at tilmelde flere deltagere her på siden.

  • Skal der fremvises lægeerklæring på skånsomme/hensyntagende hold?

    Der skal ikke fremvises lægeerklæring på skånsomme hold, men du vil blive bedt om at underskrive en tro- og loveerklæring, da de tilskudsgivende kommuner kræver dette.

  • Håndsprit og hygiejne på undervisningssteder

    FOF København og Nordsjælland stiller ikke håndsprit til rådighed på vores undervisningssteder, da det ikke længere er et lovkrav. Vi opfordrer til, at du selv medbringer håndsprit til eget forbrug, samt at du benytter et håndklæde eller lignende ved brug af vores yogamåtter. Man må under ingen omstændigheder aftørre vores udstyr, måtter m.m. med sprit eller andre rengøringsmidler, da det ødelægger udstyret og gulvene.