Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev

Sov Godt Yin Yoga

Sov Godt Yin Yoga

Start din uge godt ud med at få ro på nervesystemet, dæmp de mange tanker og kom ned i kroppen, så du er klar til at svæve afsted til drømmeland!

Til sov godt yin yoga starter vi ud med en mini-meditation hvor vi lander i rummet og kommer ned i kroppen. Herefter afspænder vi bindevævet i nogle lækre blide stillinger som vi holder i 3-5 minutter hver. Til sidst slutter vi af med en afslappende guidet mindfulness meditation, så hele dit system er klar til en god nats søvn.

Der er fokus på ro, hvile og restitution, vi kommer ned i gear så vi bedre kan mærke ind i os selv. Yin yoga er en lækker selvkærlig pause fra en ellers travl hverdag og kan for mange føles som et helligt øjeblik til dig selv og din krop.

I yin yoga skal du ikke præstere, og du behøver ikke have tidligere erfaring. Du vil blive guidet til at udføre øvelserne så de føles godt for netop dig.

Kontakt mig endelig ved spørgsmål!

Velkommen og sov godt!

Du kan se og tilmelde dig holdforløbet her Sov godt yin yoga Nadia Rundblad