Tiden under og efter graviditeten er unik og fyldt med store forandringer, både fysisk og mentalt. Det er vigtigt at træne kroppen hensigtsmæssigt før og efter fødslen, når kroppen er klar til det. Hos FOF Syd- og Vestsjælland kan du deltage på motionskurser for gravide eller på efterfødselskurser, hvor du kan styrke, afspænde og genoptræne kroppen. Du kan også dyrke motion sammen med din baby og andre i samme situation som dig.
En fødsel kan være hård ved kroppen, og det kan betyde spændinger og ømme muskler. Til vandgymnastik eller yoga for gravide kan du afspænde og aflaste kroppen, så du kan blive klar til fødsel og barsel. På et efterfødselskursus får du trænet bækkenbund, styrket mave, baller, lår og ryg. Det er med til at styrke din krops muskler, forbedre din kropsholdning, løsne op for spændinger og øge dit overskud.
Til babygymnastik og babysvømning kan du give dit barn den bedste motoriske start på livet med forskellige øvelser, som stimulerer barnets sanser for balance, syn og berøring. Kurserne er åbne for både mødre og fædre på barsel. For de lidt større børn tilbyder vi svømning med sjove aktiviteter, der stimulerer børns sociale og motoriske udvikling.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-sydvest.dk eller tlf. 5852 8164.