Her får du rig mulighed for at lære teknikkerne at kende og skabe dine egne krukker, krus, smykker, fade eller noget helt andet. Du bliver undervist i det keramiske håndværk og får mulighed for at formgive, dreje, dekorere og glasere dine egne ting. Vores undervisere er alle dygtige keramikere, som - udover at undervise i teknik - også kan vejlede dig i din kreative proces og hjælpe med gode råd og vejledning og æstetik, glasering og grundlæggende teknikker. Fordyb dig og leg med ler i selskab med andre. Lav dine egne krukker, fade, spisestel, tallerkner, smykker, vaser m.m. og lær, hvordan du arbejder med glasering af din egen brugskunst.