Skip to content

COVID-19: Vi har opdateret vores corona-retningslinjer, gældende fra og med den 26. oktober. Du får direkte besked, hvis du er berørt af eventuelle ændringer i forbindelse med din undervisning.

Læs retningslinjerne her
Foredrag og debat hos FOF København

Fra mit liv

Et møde med engagerede mennesker, der generøst fortæller om deres liv og det, de brænder for.

14/9 Amerika, hvor er du?

Da Donald Trump blev valgt til USA's præsident, var det, som om der blev sluppet en elefant løs i David Trads’ verdensbillede. Ingen vanlige analyser gav mening, og alt, han troede, han vidste, var vendt op og ned. I dette foredrag tager vi med en af vores bedste USA-analytikere på et personligt road trip gennem USA’s historie og nutid for at finde forklaringer og for at finde det Amerika, der blev væk. David Trads har gennem flere år arbejdet og boet i USA. Han er forfatter til bogen »Amerika, hvor er du?«.

19/10 Afhopperne

Journalist og forfatter Jesper Clemmensen har siden 2003 arbejdet med at dokumentere og fortælle historien om de tusinder af mennesker fra Østblokken, som i årene under Den Kolde Krig forsøgte at krydse Jerntæppet i Østersøen. Sejlende i gummibåde, kajakker, joller, undervandsfartøjer – sågar svømmende – forsøgte desperate mennesker at undslippe de kommunistiske diktaturer. I sit billedrige foredrag fortæller Jesper om sin mission med at grave i et stykke overset verdenshistorie og videreformidle de både spændende, men også ofte tragiske flugtforsøg, der fandt sted helt frem til Murens fald i 1989. Jesper Clemmensen er forfatter til bogen »Afhopperne«.

16/11 Paradis på jord – hvad betyder haven

Haver er steder, men haver er også fyldt med betydning og drømme. Haver indeholder fra gammel tid en forestilling om paradis, og alle tiders haver ─ f.eks. middelalderens klostergård, enevældens franske have, parcelhushaven og det grønne område ─ er udtryk for en guddommelig orden. I klimakrisens tid ser vi haven som et levested for arter, men hvordan kommer paradisforestillingen til udtryk i dag? Foredraget vil med eksempler fra haver over hele Europa og med inddragelse af litteraturens og kunstens haver indkredse disse paradisforestillinger. Karin Esmann Knudsen er lektor og har i to årtier arbejdet med haver og litteratur, i 2019 udkom »Paradis på jord« om havernes kulturhistorie.

18/1 Fanger på fuld tid

Kamma Skaarup rejste i 1996 som ung nyuddannet sygeplejerske til Grønland for at arbejde, men efterhånden blev turene med hundeslæden flere og flere og jagten og fiskeriet kom til at fylde stadig mere af hendes fritid ─ og en dag traf hun beslutningen om at blive fanger på fuld tid. Igennem 3 år levede Kamma som grønlandsk fanger i Sisimiut, indtil hun blev mor og rejste tilbage til Danmark. I 2011 lod hun sig rekruttere til Læger uden grænser og har siden været udsendt til flere af verdens brændpunkter ─ blandt andet Nigeria, Sydsudan, Afghanistan og Middelhavet. I foredraget fortæller Kamma Skaarup om at være fanger på fuld tid og om trangen til at bevæge sig ved de yderste grænser.

22/2 Det glasklare hjerte ─ L.A. Ring

Karismatisk og karakterfuld som menneske og på en gang krystalklar, suggestiv og gådefuld som kunstner. L.A. Ring blev i sin ungdom karakteriseret som »Hæslighedens Apostel«, men udviklede sig til en kunstner, der satte en skønhed i verden uden lige. På baggrund af mange års forskning og sin aktuelle biografi fortæller dr.phil., kritiker og forfatter Henrik Wivel om den kanoniserede maler L.A. Ring. Ring, der levede fra 1854 til 1933, er en af dansk malerkunsts mest fascinerende skikkelser.

22/3 Gå

Da Ann Bjerre går sin første Camino-vandring tilbage i 2004, savner hun noget i sit liv. Noget, som hun finder ud af, ikke findes i den ydre verden. Siden har hun gjort det til en levevej og et livsprojekt at åbne menneskers øjne for vandringens langsommelighed og forandrende kraft. Lad dig inspirere, når forfatter Ann Bjerre transformerer vandring gennem smukke landskaber i den helsebringende natur til fordybelse og indsigt. Vi skal vandre til Iona, Hebriderne, hvor himmel og jord går i ét, inspireres i byen Assisi, Italien, der emmer af »Fred og alt godt«. Glæd dig til en rejse under en høj himmel.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 14.09.2020 13:00-15:00 Stadsbiblioteket i Lyngby David Trads
2 Mandag 19.10.2020 13:00-15:00 Stadsbiblioteket i Lyngby Jesper Clemmensen
3 Mandag 16.11.2020 13:00-15:00 Stadsbiblioteket i Lyngby Karin Esmann Knudsen
Se alle Se færre
Foredragsholder

Karin Esmann Knudsen