Søger du et foto- eller video- eller filmkursus, hvor du lærer at tage gode billeder og redigere gode videoklip og filmsekvenser, eller vil du lære dit nye kamera at kende fra grunden? Tag et fotokursus på aftenskole og lær alt om foto, video, film og digitalfoto. Vi har samlet en lang række kurser i fotografering og videoproduktion, hvor du kan få mere viden om de gode billeder, redigering af fotos, kunstfotografering, billedkomposition, kreativ fotografering og meget mere.
Lær at fotografere på et af vores fotokurser i København og Nordsjælland, og at skyde de vigtigste øjeblikke i dit liv. Se hele udvalget af kurser i fotografering og efterbehandling af fotos og video nederst på siden, eller læs mere om fotokurserne her.
Er du nybegynder med et kamera, eller har du lyst til at tage endnu bedre billeder, kan du vælge et kursus i billedforståelse og komposition, hvor vi arbejder med billedkomposition. Vil du udvikle og finde din helt egen stil, anbefaler vi de forskellige kurser i kreativ fotografering såsom eksperimentel fotografi eller fotojournalistik. Men vi har også kurser i kunstfotografi, makro-fotografering, studiefotografering i dagslys eller med flash og meget mere. Du kan også få redskaberne til at lave professionelle film- og videoproduktioner med Adobes Premiere eller Apples Final Cut. Og du kan supplere din viden med kurser i efterbehandling af dine produktioner med After Effects og Color Grading. Se alle kurser og blev inspireret nedenfor.
Cyanotypi er en gammel fotografisk teknik, hvor lysfølsom emulsion eksponeres i sollys eller ved brug af kunstigt UV-lys. Du kan placere objekter direkte på papiret og få smukke og sælsomme resultater, og ikke mindst kan du blive kunstnerisk inspireret og udfordret i din videre kunstneriske udvikling mod en personlig fotografisk stil.
Vil du have det meste ud af kameraet? Så anbefaler vi, at du tager et fotokursus i Charlottenlund, Frederiksberg, Hellerup, Hørsholm, Kongens Lyngby eller København, hvor du lærer om de forskellige indstillinger og opsætninger i dit kamera. Vi arbejder med forskellige kameratyper, lærer funktionerne og opsætningen. Find dit fotokursus her på siden.
Vi tilbyder flere fotokurser for begyndere og øvede, hvor du lærer at efterbehandle dine fotografier. På disse fotokurser arbejder vi primært med Capture One eller Adobe Lightroom, men efter et fotokursets afslutning, vil du nemt kunne arbejde videre med efterbehandling af dine digitale fotos i eksempelvis Photoshop. Se vores IT-kurser her.
Du kan læse mere om fotokurserne nedenfor. Her kan du også tilmelde dig holdene. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på hej@fof-kn.dk eller tlf. 4596 0100.
Er der ingen kurser nedenfor, eller er de allerede startet, kan du kontakte os for evt. overskydende pladser på de igangværende hold.