Skip to content
Hensyntagende motion hos FOF København

Afspænding og optræning

Afspænding og optræning – for dig med nedsat bevægelighed

Afspænding og optræning på specialhold er for dig, der grundet smerter i skuldre, ryg, hoved, nakke eller problemer med gigt, ischias eller balance ikke kan følge almindelige motionshold. Afspænding og optræning sigter mod at bevare eller optræne dine fysiske færdigheder, og undervisningen er tilrettelagt, så der tages hensyn til den enkeltes skavanker. 

Målet med vores kurser i afspænding og optræning er, at du opnår det bedst mulige funktionsniveau. Afspænding og optræning foregår både med og uden træningsmaterialer og vil give dig en øget bevidsthed om din krop. På denne måde vil du også uden for træningscentret kunne minimere generne fra din lidelse.

Hvor kan jeg gå til afspænding og optræning?

Vi har afspændingshold og optræning i bl.a. København, Gentofte og Søborg. Find adresser under holdinfo.

Hvem er underviserne?

Underviserne på kurserne i afspænding og optræning er typisk afspændings- eller bevægelsespædagoger og har omfattende erfaring med hensyntagende undervisning. Læs mere om underviseren på det specifikke hold.

Hvor kan jeg tilmelde mig kurserne?

Læs mere om det enkelte afspændings- og optræningskursus herunder. Her kan du også tilmelde dig holdene. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig på tlf. 4596 0100 eller e-mail hej@fofkbh.dk.

Er der ingen kurser nedenfor, eller er de allerede startet, kan du kontakte os for evt. overskydende pladser på de igangværende hold.