Skip to content
Workshop i Ayurvedisk skønhed og velvære hos FOF Nordsjælland

Ayurvedisk skønhed og velvære - Workshop

Ayurveda er Indiens holistiske sundhedssystem og betyder viden om livet. På denne unikke workshop får du en introduktion til ansigts/kropspleje og får tips til lækker selvforkælelse, set ud fra et Ayurvedisk perspektiv. På workshoppen laver vi blandt andet en vitaliserende selv-massage i ansigtet, og du får din egen lille pose med anti-age olier, duftolier samt en brochure med opskrifter på cremer, hud-tonics og Dosha tips med hjem.

Dinacharya er Ayurvedaens daglige sundhedsrutine, hvor man tager højde for hvad ens kropstype er, også kaldet dit Dosha. Når du kender det, begynder du at forstå, hvordan din krop fungerer på et dybere plan og hvor der er brug for mere balance og opmærksomhed.

Vi starter workshoppen med en let Dosha-quiz hvor du finder ud af hvilket af de tre Doshaer du er.

Derefter gennemgår vi:

  • Marma punkts ansigtsmassage, der vitaliserer og aktiverer.
  • Anti-age olier & aroma olier (du får små prøve-flasker med hjem).
  • Info om mad, der støtter vedligeholdelse af hudceller. 
  • Ansigts-yoga. 
  • Rynkebehandling - hvilke olier og vitaminer, du har brug for.
  • Info om de tre Dosha'er: Vata, Pitta og Kapha.
  • Hudlotion-opskrifter til nemme, hjemmelavede ayurvediske cremer og skin tonics (du får lille prøve og brochure med hjem).
  • En lille yoga/meditations session.

Kom med til en spændende workshop i selvforkælelsens tegn!

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 18.11.2021 18:30-21:00 Humlebæk Bibliotek Anita Lindberg
Underviser

Anita Lindberg

Yoga har altid været Anitas store passion, og hun har over 700 timers uddannelse fra hhv. yogaens moderland Indien og fra Bali, hvor hun har boet og undervist i over to år.

Anitas tilgang til yogaen er holistisk og autentisk, og hendes mange uddannelser indenfor yogaen afspejles i undervisningen. Anita underviser i Hatha Yoga, Kundalini Yoga, Yin Yoga, Restorativ Yoga, Meditation og som Ayurveda terapeut. Ud over at være yogalærer har hun taget kurser i healingsmassage og er uddannet Reiki healer og NLP terapeut.

Anita fortæller: "Jeg har altid fokus på at smidiggøre og styrke kroppen med yogastillinger og -stræk, samt at balancere kroppens energisystem og at afkoble mentalt med lette yogiske vejrtræknings- og meditationsteknikker, hvor alle kan være med!"

Hjemmeside: www.bigpictureyoga.com