Skip to content
Gå til bæredygtig blomsterbinding i FOF Nordsjælland

Bæredygtig blomsterbinding

Bæredygtig blomsterbinding

OBS: Efter lidt lokaleproblemer er kurset nu landet fint i Frennehus i Hørsholm

Går du og drømmer om at binde smukke markblomster og andre planter, du finder i naturen, om til kranse og buketter? Så er holdet her noget for dig. Vi skal ud i naturen og finde blomster, frøstande og andet, vi kan bruge, så vi undgår at skulle købe for mange afskårne blomster. På kurset lærer du at binde kranse, som kan holde over længere tid, og at lave smukke buketter. Vi arbejder med struktur, form, farve og volumen og med tørrede såvel som friske blomster. 

Blomsterbinding og det at dekorere kranse er en gammel tradition, som både knytter sig til fester, hverdag og højtider. Janne Malmros har arbejdet med blomster og botanik i mange år, og har undervist i både Danmark og England.

På kurset er der tid til at møde andre blomsterbegejstrede mennesker og til hygge og fordybelse.

Deltagerne skal medbringe en grensaks, ståltråd samt blomstertråd.