Skip to content
Kom med FOF Nordsjælland på byvandring til NH Collection

NH Collection - Ørkenfortet der blev til luksushotel

NH Collection - Ørkenfortet der blev til luksushotel

Oplev B&Ws gamle hovedkontor moderniseret for en halv mia. 

Først var det B&Ws hovedkontor og fik øgenavnet ’ørkenfortet’ pga. den høje betonmur ud mod Christianshavn. Så flyttede Nordea ind og nu har Architema omskabt bygningen til et luksushotel med 394 værelser og føjet en længe ventet trappe til området, således at Knippelsbro nu endelig er forbundet med Christiansbro.

Vi mødes ved hovedindgangen i Strandgade, men starter besøget ved at gå en tur i havnen via den nye trappe. Herfra sætter vi bygningen og området ind i en historisk kontekst, inden vi bevæger os tilbage til hovedindgangen og ind i luksushotellet NH Collection Copenhagen.

Indenfor får vi en guidet rundvisning i luksushotellet af en formidler fra hotellet og oplever bl.a. hvordan Architema har tilføjet en hel ekstra etage i glas, så bygningen nu både indefra og udefra opleves meget lettere og lysere end det tidligere ’fort’.

Vi slutter besøget af med et glas bobler og kokkens udvalgte tapas servering.

Inkl. i prisen: Omvisning uden for, rundvisning indenfor, 1 glas bobler og tapas servering.

Mødested: NH Collection Copenhagen, Strandgade 7, 1401 København K.