Grafik er dybt fascinerende. Man ridser, snitter eller tegner i en plade, valser eller indgnider farven, og overraskende billeder opstår. Det er altid et magisk øjeblik, når plade og papir køres igennem pressen, og man løfter og ser resultatet!
Du bliver introduceret til collografi (paptryk), linoleumstryk, plantetryk og radering i plexiglas. Vi vil arbejde legende og eksperimenterende og måske blande de forskellige teknikker.
Medbring skitsepapir, blyant og linoleumsknive, hvis du har. Der er også mulighed for at låne.
Påregn udgifter til trykpapir og trykfarve.
Da vi arbejder i kunstnerens eget værksted, er der kun plads til 6 deltagere, så tilmeld dig hurtigt!