Skip to content

Fransk – øvet IV (Niveau A2)

Fransk – øvet IV (Niveau A2)

Fransk, øvet IV, henvender sig til dig, der allerede har et godt basalt ordforråd og har været igennem den mest grundlæggende grammatik. Vi styrker talefærdighed og ordforråd med fokus på praktisk anvendelse. Vi arbejder med dialoger, lytte- og læseøvelser, udvider ordforrådet og kendskabet til fransk kultur, samfund og tradition inden for nye emneområder, sideløbende med lidt repetition af
grammatik. Vores fokus er den mundtlige sprogfærdighed, men i det omfang kursisterne ønsker det, inddrages lette skriftlige øvelser til støtte for indlæringen. Kursets sigte er at styrke din sikkerhed i at klare hverdags- og rejsesituationer i Frankrig.

Materiale: Edito, niveau A2, Forlaget Les Editions Didier, 2016. ISBN: 978-2-278-08319-0.
Forudsætninger: Du har haft ca. 3-4 års fransk, fx Fransk – øvet III.