Skip to content
Gå til Pilates hos FOF

Body SDS grundtræning

Body SDS grundtræning

En dybtgående og dynamisk træningsform, som genopbygger og stimulerer kroppen, så den kan blive en stærk, levende og harmonisk enhed.

Body SDS (Body Self Development System) er et dansk behandlings- og træningssystem. Det er en dybtgående og dynamisk træningsform, som genopbygger og stimulerer kroppen, så den kan blive en stærk, levende og harmonisk enhed. I træningen opbygger vi kroppen gennem unikke og specielt udviklede øvelser, der som nøgler låser kroppens blokeringer op, afspænder, smidiggør og styrker.

Body SDS Grundtræning har fokus på dit åndedræt. Træner du Body SDS Grundtræning regelmæssigt, vil du på kort sige forbedre din bevægelighed i låste led og usmidige muskler, og på længere sigt ændre indgroede skader, som f.eks. kroniske nakke og skulderspændinger, dårlig ryg og kropsholdning. Du får øget velvære og energi, samtidig med at du opnår en dyb afspænding og en smuk og harmonisk krop.

Træningen består af tre dele:
- ’de 7 faser’, der arbejder dybt ind i alle kroppens ledgrupper
- ’de legende øvelser’, der forbedrer kroppens grundlæggende koordinationsevne
- og ’US-øvelserne’, der forbedrer kroppens smidighed, der hvor den er begrænset og skaber nærvær.

Træningens effekt er så unik og skal simpelthen bare opleves. Egner sig til alle med en rimelig motorisk bevægelighed, og som ikke er for hårdt psykisk belastet.

Du træner i fleksibelt træningstøj og i bare fødder.