Skip to content

Motion for mænd over 60 år

Motion for mænd over 60 år

Er du efterlønner, pensionist – eller på vej dertil – og ønsker du et træningstilbud, som er med til fortsat at holde dig i form, så er dette hold lige noget for dig.

Pas på bevægeapparatet – det skal holdes ved lige! Er du efterlønner, pensionist – eller på vej dertil – og ønsker du et træningstilbud, som er med til fortsat at holde dig i form, så er dette hold lige noget for dig.

Der vil på dette hold være særlig fokus på forebyggelse af rygproblemer og muskelspændinger i fx nakke og skuldre. Vi arbejder ligeledes med at forbedre kondition, styrke hjerte og kredsløb og balanceevne. Alle muskler i kroppen arbejdes igennem hver gang, og effekten er øget velvære, bedre fysisk form og dermed forebyggelse af livsstilssygdomme.

Træningen er målrettet til mænd og består af effektive øvelser, hvor niveauet kan tilpasses den enkelte. Eneste krav er, at du har lyst til at bevæge dig til god musik og kan lave øvelser både stående og liggende.

Træningen starter med opvarmning af hele kroppen, så pulsen kommer op. Derefter er der god tid til konditions- og styrketræning både med og uden redskaber. Til sidst udstrækning og afspænding.

Påklædning: træningstøj og indendørs sko. Husk drikkelse.