
FOF Sydjylland
Vi laver bevægeøvelser i vand, målrettet dig, der har funktionelle problemer i bevægeapparatet, såsom gigt, ryglidelser, nakkeproblemer, udskiftede led eller andre hæmmende lidelser. Undervisningen foregår i Rødding Centrets varmtvandsbassin.
Få smertelindring og øget bevægelighed med træning i varmt vand.
Dette hold er for dig, der har behov for skånsom træning og ikke kan deltage på et almindeligt bassinhold. I det 34 grader varme vand arbejder vi med øvelser, der blødgør led og muskler og styrker kroppen på en tryg måde.
Kurset udbydes i samarbejde med Gigtforeningens Oplysningskreds i Rødding.
Træning i varmt vand er særligt velegnet til dig med smerter i led og muskler. Det varme vand virker afslappende og smertelindrende, mens vandets opdrift aflaster kroppen og gør det lettere at bevæge sig.
Du får:
Skånsom og effektiv motion
Øget bevægelighed og styrke
Smertelindring i led og muskler
Trygge rammer med livredder til stede
Hver mødegang varer ca. 45 minutter.
30 minutters undervisning i det ca. 34 grader varme bassin
15 minutters fri tid i vandet uden undervisning
I den sidste del kan du bevæge dig frit i bassinet i dit eget tempo. Der er fortsat livredder til stede.
Dette hold er målrettet dig, der har behov for skånsom træning - fx ved gigt, smerter eller nedsat bevægelighed - og som ikke kan deltage på et almindeligt bassinhold.
Undervisningen tilpasses deltagerne, så alle kan være med uanset niveau.
Forløbet er for dig, der ikke kan deltage på et almindeligt hold. Der skal derfor udfyldes en tro og love erklæring ved underviseren på første mødegang du deltager. Manglende underskrift på en tro og love erklæring fra underviseren medfører at deltagelse på holdet skal afvises. I så fald henvises til vores øvrige hold.