Skip to content
Banner til Historisk Højskole 2021-2022

Historisk Højskole

Historisk Højskole

Vær med fra begyndelsen – hør de gode historier – og gå ikke glip af udflugten.

Højskole programmet

Der kan forekomme ændringer i programmet

15. september     Churchill – bulldog og imperialist

v/lektor Jørn Buch

Winston Churchill blev født på det kæmpestore slot, Blenheim i 1874, og døde i London 1965. Få engelske politikere har været så elsket og forhadt, som Churchill. Han var fra sin tidligste ungdom en meget omstridt person, men alligevel kunne BBC i 2002, udnævne ham til den største af alle briter efter en folkelig afstemning blandt mange kandidater.
Churchill var en eventyrer og hans liv var eventyrligt. Den rastløse Churchill, som aldrig fik taget en eksamen, men som journalist, konstant var på forkant med udviklingen og med i verdens brændpunkter i Indien, Sydafrika og i Mellemamerika. Det blev dog især som politiker, han satte sine vigtigste spor med utallige ministerposter.
Han bragte Storbritannien intakt gennem 2. Verdenskrig, hvor briterne i flere år, i realiteten, kæmpede både alene og med ryggen mod muren. Fra starten i 1940 kunne Churchill, the Bulldog, alligevel kun tilbyde dem blod, sved og tårer.

29. september     Naver – med håndværkerne på valsen

v/ Suzi Elena Apelgren, kulturhistorisk formidler og forfatter

De fleste har hørt om de vandrende håndværkere, naverne. De færreste tror, at de stadig eksisterer.
Få et indblik i navernes liv på valsen i vore dage, samt et langt blik tilbage på de vandrende håndværkeres historie. Med formålet at uddanne og danne sig fagligt, personligt og kulturelt, er der stadig unge håndværkere, der rejser rundt i verden, med deres ”Hab und Gut” i en tøjbylt. Uden mobiltelefon, computer, fast indtægt eller planer for dagen i morgen, adskiller de sig markant fra deres jævnaldrende. De følger en mere end tusind år gammel tradition, der har rødder endnu længere tilbage. En tradition af stolte håndværkere, som vore dages håndværkere står på skuldrene af. Foredragsholderen har fulgt de vandrende håndværkere i over 6 år, og har fået et sjældent indblik i deres normalt lukkede verden. Så snør traveskoene, grib vandrestokken og tag med på valsen.

6. oktober     Commission Internationale de Slesvig – en Sønderjysk verdensbegivenhed

v/ Paul Erik Rochler, faglærer, fhv. materielforvalter HMAK

De fleste opfatter deltagelse i fredsbevarende opgaver rundt om i verden som et fænomen, der er opstået efter 2. Verdenskrig og FN’s oprettelse. De færreste – og uden for Sønderjylland næsten ingen – er klar over, at sønderjydernes tilbagevenden til Danmark i 1920 blev overvåget af en international styrke med beføjelser og opgaver, der meget ligner nutidens FN-opgaver. Hør om de franske og engelske besættelsestropper i Sønderjylland 1920, Commission Internationale de Slesvig. I de franske alpejæger styrker var bl.a. fire danske officerer fra Fremmedlegionen.

13. oktober     Ordsprog som tilværelsestolkning

v/ Georg Bendix, teolog, underviser på Rødding Højskole, fhv. højskoleforstander

Grundtvig sagde om ordsprogene, at de i brug er så gode som rede penge. Hvad mente han mon med det? Og hvad er forskellen på et ordsprog og et "bevinget ord"? Ordsprog er i brug i alle kulturer, for at bekræfte almene sandheder om livet på en eftertrykkelig måde. Derfor er de gode at kende og bruge. Det sker ikke ofte i vores tid, men det kunne det komme til... Vi skal finde ud af, hvad de betyder og hvordan de kan bruges i dag.

27. oktober     Tyskland efter 2. Verdenskrig – fra Stunde Null via genforeningen til Merkel

v/ lektor Jørn Buch

Tyskland lå i ruiner efter 2. Verdenskrig både økonomisk, socialt og mentalt. Hvad skulle der ske med det store land i midten af Europa? Det blev ikke bestemt af tyskerne selv, men af de sejrende magter Storbritannien, USA og Sovjetunionen.
Foredraget vil gøre rede for opdelingen af Tyskland i forskellige zoner og udviklingen af den kolde krig med bl.a. Berlin-Blokaden i 1948-1949. Det førte bl.a. til oprettelsen af Vesttyskland som forbundsrepublik med hovedstad i Bonn – og oprettelsen af det kommunistiske DDR med hovedstad i Østberlin i 1949.
Men hovedvægten vil blive lagt på tiden omkring Genforeningen i 1989, hvor den tyske kansler, Helmuth Kohl, lovede østtyskerne blomstrende landskaber, når de blev integreret i den vesttyske forbundsrepublik. Det skulle vise sig ikke at gå så let, da Genforeningen ikke blot var et spørgsmål om materielle fordele, men også kom til at handle om identitet og mentalitet.

10. november     Simon Spies fylder 100 år

v/ Stig Ulrichsen, journalist og producer

Den 1. september 2021 kunne rejsekongen have fejret sin 100-års fødselsdag, hvis han altså ikke var draget afsted på sin sidste rejse allerede i 1984. Men derfor skal han alligevel fejres. Nyd fortællingen om denne excentriske iværksætter og mangemillionær. Foredragsholderen træder undervejs ind og ud af rollen, som Simon Spies, og leverer facts, anekdoter og historier som ingen har hørt før. Skolekammerater, venner, samarbejdspartnere og medarbejdere har delt en masse historier, som gives videre. Der er risiko for at du morer dig godt, men der bliver også plads til rørende øjeblikke og tid med eftertænksomhed.

24. november     Er Kaj Munks tro og meninger relevant for nutidens mennesker?

v/ Suzi Elena Apelgren, kulturhistorisk formidler og forfatter

Kaj Munk var en af krigstidens store frihedskæmpere – og efterkrigstidens store diskussionsemner. Hans ord var hans sværd – troen hans drivkraft. Men hvem var Kaj Munk – og har han noget at sige til nutidens mennesker? Foredragsholderen har formidlet Kaj Munk på hans præstegård i flere år for Ringkøbing-Skjern museum, bor på den egn, hvor han virkede og har en dyb indsigt i hans liv og filosofi.

8. december     X-CCCP… Identitetskriser på østfronten

v/ Jan Tvernø, eventyrer

De fleste over 40 år kan huske den kolde krig. De færreste ved imidlertid hvilke mekanismer, der trådte i kraft efter Sovjetunionens fald, og hvad det foreløbige resultat af den store omvæltning egentlig er. Foredragsholderen blev på sin rejse i en tidligere sovjetrepublik, meget fascineret af den dybe identitetskrise, som de nye nationer stadig gennemgår her ca. 30 år efter Sovjetunionens kollaps.
En identitetskrise som afspejler sig i bizarre forklaringer, tvivlsom historie, persondyrkelse, evig selvhævdelse og glemte konflikter… Tag med på en spændende, humoristisk og levende illustreret kontrastfyldt rejse fra vores egen baghave i Østeuropa, via Stalins barndomshjem i Kaukasus, til de svært tilgængelige grænseområder mod Afghanistan og Kina.

5. januar     Naboer i Europa – romere og germanere i tiden omkring Kristi fødsel

v/ Orla Madsen, arkæolog, mag.art., fhv. museumsdirektør

I tiden lige før Kristi fødsel, ekspanderede Romerriget udover Europa, og satte her dagsordenen for udviklingen i de næste århundreder. Påvirkningen var større, end vi hidtil har forestillet os.
De senere års arkæologiske udgravninger på en række jyske lokaliteter, har nemlig vist, at romernes nærhed har haft afgørende indflydelse på udviklingen af de politiske, militære og økonomiske strukturer i de nordeuropæiske samfund. Orla Madsen fortæller især om de nyeste, danske fund – som er med til at give et nyt billede af tiden omkring Kristi fødsel.

12. januar     Fra Vestkysten til Østfronten

v/ Suzi Elena Apelgren, kulturhistorisk formidler og forfatter.

19 år gammel, bliver Heinrich Germer sendt til den jyske vestkyst med et hold rekrutter, for at blive uddannet til soldat for Værnemagten. Derfra bliver de sendt direkte til Østfronten, hvor Germer var med i allerførste deling, der overskred den russiske grænse den 22. juni 1941.
Han adskilte sig fra sine kammerater. Ikke blot ved at overleve, men ved at medbringe sit lille Kodak Retina Kamera i sin venstre brystlomme. Han tog over 800 fotos i Danmark, Østpreussen, ved Østfronten og i Norge og beskrev sine oplevelser i første frontlinje i feltpostbreve til familien i Bremen.
Foredragsholderen har haft et tæt samarbejde med den gamle åndsfriske soldat fra Bremen. Ved hjælp af det store og unikke materiale af fotos og feltpostbreve, samt timelange videointerviews, er der kommet en sjælden øjenvidneberetning frem i bogen ”Fra Vestkysten til Østfronten – billeder af en forført generation”

26. januar     Kom med på billedet – historiske fotografier fra mange lande og tider

v/ Georg Bendix, teolog, underviser på Rødding Højskole, fhv. højskoleforstander

At samle på fotografier er at udvide sin verden. Ved at lære nogle måder at se, ændrer og udvider fotografier vore begreber om, hvad der er værd at se på, og hvad vi har ret til at se på. De er en grammatik og de er en etik i at se. Vi skal se billeder og sammen søge at fatte, hvad det indebærer at se på fotografier.

9. februar     Sådan var det i 1890’erne – udgang fra en udlevet verden, indgang til en verden i opbrud

v/ Georg Bendix, teolog, underviser på Rødding Højskole, fhv. højskoleforstander

Det er et bevinget ord fra 1900-tallet om tiden før dette nye århundrede begyndte. 1890erne var dét årti, hvor alt det, 1800-tallet havde rummet, kulminerede og enten forsvandt eller blev det stof, hvoraf vores tid, 120 år senere, er opbygget. Vi vil sammen finde frem til og identificere sporene fra den tid i 2021.

23. februar     Hospitalsskibet Jutlandias deltagelse i Koreakrigen 1950-51

v/ Paul Erik Rochler, faglærer, fhv. materielforvalter HMAK

Da Koreakrigen udbrød den 25. juni 1950, gav Danmark tilsagn om at assistere FN og United Nations Command, og at give humanitær støtte til de allierede styrker i Sydkorea. Beslutningen var ikke ukompliceret: stemningen mellem stormagterne var anspændt og Danmark måtte finde en måde at støtte FN på, uden at virke aggressiv. Det var Danmarks første deltagelse med et FN-mandat. Hvad var Jutlandia for et skib? Hvem var med? Hvordan blev der arbejdet om bord?

9. marts     Ærø – den grønne ø og dens historie

v/ Jesper Bus, rejseleder og vognmand på Ærø (eller hans søster, Karen Margrethe Fabricius, fhv. museumsleder og aktiv guide hos Jesper Bus)

Hvorfor mener man på Ærø, at 100-året for genforeningen skulle fejres i 2019? Hvorfor går Jesper med maske i dagene omkring Helligtrekongersdag? Hvorfor ser man mere mod vest end mod nord? Hvordan går det med søfarten? Og hvem er Ellen? Svar på det og meget mere er Jesper Bus leveringsdygtig i, når man fortæller om sin ø, hvor familien har boet i hundredvis af år – meget af tiden i samme hus i Bregninge. Jesper fortæller også om de mange historiske steder på Ærø, som er værd at besøge – og deltagerne kan udvælge de steder, der skal besøges på turen den 7. april, hvor Jesper kommer i sin bus for at hente dem, der vil med på årets udflugt.

23. marts     Biskop Fuglsang-Damgaard – Aurillac-fangen kæmpede for jøderne

v/ lektor Jørn Buch

Sønderjyden, Hans Fuglsang-Damgaard, er født i Ørsted ved Sommersted i 1890. Han blev derfor tysk soldat under 1. Verdenskrig, mens han var i gang med at tage en tysk studentereksamen i Rendsborg. Han var med i det store slag omkring floden Somme i 1916 i Nordfrankrig, hvor han blev taget til fange. Som dansksindet tysk soldat, blev han sendt til den danske afdeling i krigsfangelejren i Aurillac i det sydlige Frankrig. I Aurillac blev Hans Fuglsang-Damgaard kort tid efter, talsmand for den danske afdeling. Han vidste da, at han ville studere teologi og blev derfor også snart en slags åndelig vejleder for de dansksindede tyske soldater.
Efter krigen og med Genforeningen, studerede Fuglsang-Damgaard teologi på bl.a. Københavns Universitet, hvor han snart blev ansat i en videnskabelig stilling. Men i 1934 blev han biskop over Københavns stift, hvor han have været domprovst i en årrække. Denne post bestred Fuglsang-Damgaard indtil pensioneringen i 1960. Det blev som biskop under Besættelsen, han kom til at sætte sit afgørende aftryk med Hyrdebrevet i 1943. I Hyrdebrevet tog han sammen med de øvrige danske biskopper afstand fra tyskerne Jødeaktion i oktober 1943.
Jørn Buch fortæller om Hans Fuglsang-Damgaards liv fra sin barndom og opvækst, til tiden som tysk soldat og krigsfange i Aurillac-lejren. Men hovedvægten bliver lagt på hans indsats for de danske jøder under besættelsen. Hans klare antinazistiske tilgang, står i klar kontrast til anti-demokraten, fascisten og Hitler-beundreren, Kaj Munk. Hans Fuglsang-Damgaard døde i 1979, 89 år gammel.

6. april     Ærø – heldagsudflugt med frokost i Marstal

v/ Jesper Bus og Mads Witt

Jesper Bus henter os og turen går via Fynshav, rundt om Skjoldnæs, med verdens første, nybyggede el-færge til Søby. Undervejs fortæller Jesper om Ærøs historie og relationerne til Sønderjylland og Slesvig-Holsten – og introducerer det, som deltagerne har valgt at se på øen. Det kan f.eks. være herregården, Søbygård fra 1580. Det kan også være Voderup Klint, Marstal med den glorværdige søfartshistorie, de grønne tiltag, der gør ca. 80% af Ærøs energibehov fossilfrit, smukke Ærøskøbing med stokroser, brosten og bindingsværk… Der er rigeligt at vælge imellem. Vi spiser frokost i Marstal (inkl. i prisen). Der er max 52 pladser i bussen. Tilmelding til turen sker i forlængelse af programlægningen den 10. februar, efter først-til-mølle.