Fysisk aktivitet er vigtig for sundhed og helbred. Vælg mellem mange former for bevægelse og kom med på hold. For dig der søger afspænding og indre ro, kan du prøve Tai Chi, Qi Gong eller Yoga. For dig der gerne vil have mere gang i kroppen og sved på panden, kan du tilmelde dig et af vores dansekurser.
Gå til funktionel træning, hvor fysioterapeuter og bevægelsespædagoger er dine undervisere. Dagligdags bevægelser som gang, løb, skub eller træk bruger vi til at træne kroppens muskulatur og sammenhæng. Det kaldes funktionel træning og giver den styrke, som du skal bruge i hverdagens udfordringer.
Der er også kurser med særlige hensyn; på små hold får du det samme - bare med mere tid til den enkelte og hensyn til f.eks. osteoporose, svage knæ, gigt, og meget andet.
Du kan nedenfor se de aktuelle kurser, hvor du også kan tilmelde dig. For dig der er interesseret i den skånsomme træning, kan du se vores særlige tilbud eller med fordel læse om vores specialhold.
Hvis du har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe eller skrive.