Skip to content
Tegnekursus hos FOF-Vest

At tegne på sten - et kreativt frirum

At tegne på sten - et kreativt frirum

Ønsker du et kreativt frirum, der kan forenes med kvalitetstid sammen med familien? Har du lyst til at udvikle din kreativitet og fantasi samt blive inspireret til, hvordan du kan skabe unikke og fine sten? Så vil kurset være noget for dig!

På kurset guides du til at arbejde med den legende og eksperimenterende tilgang, og du bliver klogere på materialer, teknikker og færdiggørelse i forhold til at tegne på sten. Jeg inspirerer dig til, hvordan du løbende kan få idéer til nye mønstre samt de mange muligheder, der er for at bruge de færdige sten. Samtidig inspireres du til mange skønne timer og naturoplevelser selv eller sammen med familien.

Materialepris:
kr. 120,00 inkl. tuscher til at tegne på sten med, som du kan tage med hjem. Derudover er der lak og andet relevant materiale til rådighed under kurset.

Materialer:
Det eneste du skal medbringe til kurset er 2-3 sten på størrelse med en knyttet hånd eller lidt større. Du får det bedste resultat, hvis stenene har en glat overflade og en flot farve.