Der er noget helt særligt ved at synge sammen i fællesskab – det skaber både glæde og samhørighed. På kurset får du mulighed for at bruge din stemme til at synge både klassiske sange fra højskolesangbogen og et bredt udvalg af andre genrer som pop, salmer og viser. Hver gang vil vi starte med en opvarmning af stemmen med nogle øvelser, som lærer dig at få kroppen med, når du synger, og som træner dig i at få en bedre sangteknik. Derefter vil vi synge nogle udvalgte sange – nogle dykker vi mere ned i end andre. Der vil også være mulighed for at ønske sange.
Kurset henvender sig til alle, der har lyst til at synge sammen med andre og til at blive bedre til at bruge sin egen stemme til sang. Niveauet tilpasses holdsammensætningen.
Der vil være fokus på, at vi skal have et par afslappede og hyggelige timer sammen med sangen i centrum.
Praktisk information:
Der kan forekomme eventuelle udgifter til fotokopier af noder og sangtekster. De er ikke medregnet i kursusafgiften.
Der kan købes kaffe på stedet i pausen.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Tirsdag 04.03.2025 | 11:00-12:45 | Folkestedet - Viborg Banegård | Tine Boel |
2 | Tirsdag 11.03.2025 | 11:00-12:45 | Folkestedet - Viborg Banegård | Tine Boel |
3 | Tirsdag 18.03.2025 | 11:00-12:45 | Folkestedet - Viborg Banegård | Tine Boel |
4 | Tirsdag 25.03.2025 | 11:00-12:45 | Folkestedet - Viborg Banegård | Tine Boel |
5 | Tirsdag 01.04.2025 | 11:00-12:45 | Folkestedet - Viborg Banegård | Tine Boel |
6 | Tirsdag 08.04.2025 | 11:00-12:45 | Folkestedet - Viborg Banegård | Tine Boel |
Se alle Se færre |
Jeg er oprindelig uddannet i musik fra Aarhus Universitet og har siden haft musikken som omdrejningspunkt i mit liv. Jeg har sunget i Aarhus Universitetskor og var i 2011 medstifter af koret Midtjysk Kammerkor, som har base i Viborg. Jeg har desuden medvirket i koncerter med Viborg Domkantori og er i dag med i projektkoret ViVe.
Jeg har været rytmisk korleder og har før undervist hold for nybegyndere i sang. Jeg elsker at synge sammen med andre og vil gerne give min glæde ved sang videre. Jeg lægger stor vægt på at skabe en tryg og glad atmosfære i øvelokalet, så det bliver en dejlig oplevelse at synge sammen i fællesskab.