Skip to content
Kulturrejser og oplevelser i FOF Syd- og Vestsjælland

Kulturture og rejser

Kulturture med FOF Syd- og Vestsjælland – tag med på weekendture og rejser i Danmark og Europa

Tag med FOF Syd- og Vestsjælland på kulturelle busture og flyrejser i Danmark og Europa hver sæson. Vi tilbyder længere busture over flere dage til spændende lande og byer, og vores kulturrejser planlægges og ledes af erfarne kulturguides og rejseledere. Vores busture og kulturrejser er for dig, der har helt unikke rejseønsker og interesse for historie, kunst, arkitektur, kultur, natur, mad, vin, musik og teater. Du kan tage med på tur fra Slagelse, Korsør, Skælskør, Sorø, Ringsted eller Næstved. FOF Syd- og Vestsjælland er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2449.

I foråret 2025 kan du komme med på en spændende naturrejse til Sverige, hvor vi skal opleve den særlige tranedans ved Hornborgasøen og overnatte på herregård i smukke omgivelser. Du kan også tage med på en fantastisk teatertur til London med to unikke teateroplevelser: "Guys and Dolls" og "The Devil Wears Prada". Traditionen tro skal vi også rejse til Gotland, når forsommeren er smukkest – og vores sommertur til Gotland er meget populær og bliver hurtigt udsolgt, så tøv ikke med at tilmelde dig.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-sydvest.dk eller tlf. 5852 8164.