Dyrk grøntsager året rundt
Haveglæde, mangeårig erfaring og bæredygtige dyrkningsmetoder er nøgleord, når Yen Frydensberg Egebak deler sin viden om helårsdyrkning.
Yen giver et unikt indblik i arbejdet med selvforsyning og bæredygtig dyrkning af grøntsager i en almindelig køkkenhave. Hun dyrker og høster en bred variation af grøntsager året rundt – selv i vinterens mørkeste og koldeste måneder.
Det hele handler om timing, sorter og den gode jord. Kom og bliv introduceret til Yens enkle og nænsomme dyrkningsprincipper, og få inspiration til at dyrke dine egne grøntsager hele året – uanset havens størrelse eller din erfaring. Alle kan være med!
Yen Frydensberg Egebak er forfatter til køkkenhavealmanakken Dyrk grøntsager året rundt (2024). Hun driver et selvforsyningslandbrug på Sydøstfyn sammen med sin familie, hvor hun dyrker grønsager, urter, frugter, bær og nødder efter økologiske principper med fokus på selvforsyning og høst af frisk grønt året rundt. Yen har en baggrund som økolog og arbejder som skribent, forfatter og foredragsholder med at formidle sine erfaringer med økologisk helårsdyrkning og selvforsyning
Bemærk, at der er unummererede pladser.
Din tilmeldings bekræftelse fungerer som billet. Du kan enten vise den på din mobil eller medbringe en printet version.
Billetter til foredrag og rundvisninger refunderes ikke.