Skip to content

Kontoret er lukket for ekspedition fra d. 1. juli til om med d. 6. august. God sommer

Workshop: Mindfulness og moderskab

Workshop: Mindfulness og moderskab

Du har båret og givet liv til et lille nyt menneske. Hver dag giver du alt, hvad du har – og måske indimellem mere til – i omsorg og kærlighed til dit lille barn.
Du gør det garanteret med glæde, men måske mærker du også på daglig basis, at det kan være svært at få ladet dine egne batterier op?

Når du er mor til det lille barn, er din krop nemlig ikke kun din: Den er en døgnåben kantineordning, et serviceorgan, en konflikthåndteringscentral og en tryg havn. Det er virkelig dejligt. Og virkelig hårdt! Det er vigtigt, at du får fyldt din egen tank op, for man kan ikke hælde af et tomt glas.

Når du drager omsorg for dig selv, tager du således ikke noget fra dit barn – tværtimod. Du nærer dig selv, så du kan være noget for andre.
Det er netop dette, vil øve os i på denne workshop: at drage omsorg for og give næring til os selv.

Med udgangspunkt i mindfulness og compassion vil vi lave meditations-, krops- og sanseøvelser, der skal styrke vores evne til egenomsorg samt hjælpe til at genetablere kontakten til den krop, som i en lang periode ikke kun har været vores. Vi vil desuden berøre nogle af de svære følelser, der også kan være forbundet med det at være mor til et lille barn, samt øve evnen til afspænding.

Denne workshop er tilrettelagt som et lille frikvarter til mor, så derfor ingen børn på denne workshop.

Alle kan være med – du behøver ikke have forudgående kendskab eller erfaring med meditation, men kan blot møde ind med et nysgerrigt sind og lysten til at gøre noget rigtig godt for dig selv.