Skip to content

SUP Yoga introduktion

SUP Yoga introduktion


Prøv yoga måske for første gang ude på vandet på stand up padle board (SUP) i den dejlige danske natur. Den skønne sanseoplevelse med yoga på et SUP board ude på vandet er styrkende og udfordrende for din balance og core, en fantastisk måde at finde ind til din indre og ydre styrke på, en måde at glemme din måske hektiske hverdag på, og en virkelig effektiv måde at få hjælp til at finde indre ro, balance og koncentration. 

Der er en kort intro på land. På vandet padles der til et perfekt sted for SUP Yoga undervisningen, og der kastes anker. Yogaundervisningen på boardet starter med stillinger, hvor tyngdepunktet er lavt for derefter lidt efter lidt i et flow at udvikle sig til stående stillinger og afsluttende i en liggende sekvens. 

Undervisningen er tilrettelagt, så alle kan deltage uanset erfaring med yoga eller ej. 

Medbring badetøj (evt. inderst), håndklæde og vandflaske. Kurset er inkl. board, våddragt og sko.

Du skal være minimum 12 år for at deltage.

Bemærk: Dette arrangement afholdes uden for Folkeoplysningsloven, og billetterne kan ikke refunderes.