Skip to content

Ny sæson på vej! Vi arbejder på højtryk, nye kurser tilføjes løbende. Hold øje med siden!

Aktiviteter i vinterferien FOF

Workshop: Vinterhi, yin yoga workshop*

Her i vinterens kolde, mørke måneder bliver mange af os ramt af træthed og tungsind – måske fordi vinteren helt naturligt inviterer krop og sind til at gå mere i tomgang og dvale.

På denne workshop vil vi minde os selv og hinanden om, at vi ikke behøver at kæmpe mod denne tilstand. At vi har værdi også i tomgang. 
At vores værdi ikke måles i præstation.

Kaster vi et blik ud i naturen, så går den heller ikke i panik, men tager vinterhiet med ophøjet ro. Den er der bare. I dvaletilstand. En venteposition indtil de rette forhold igen er der til at gro og folde sig ud i fuldt flor.
Løvfaldet og vinterens mørkedvale er en del af en genstartsmeknisme, som får alting til at folde sig ud på ny. Hvis vi tør lade mørket omslutte os som en tryg, varm dyne.

Så på denne yin yoga-workshop vil vi ved hjælp af lange, dyne bindevævsstræk og meditation øve os i at gå inde i dette selvomsorgsfulde vinterhi. Lade os selv blive til små frø dybt nede i den mørke jord, som ved blot at være til kan ligge og samle næring og kræfter til igen at spire og blomstre.

Gennem kontakt til sanser, krop og åndedræt vil vi øve os i at tage imod den pause og det rum for heling, som det at forbinde os med nuet tilbyder os. Her finder vi nemlig muligheden for at slå autopiloten fra og give vores hjerner, krop og sind nogle helt basale pauser. 

Pauser til at fordøje. Pauser til at være. 
I vinterhi.

Alle kan være med, du behøver ikke have forudgående kendskab eller erfaring med meditation, men kan blot møde ind med et nysgerrigt sind og lysten til at gøre noget rigtig godt for dig selv.
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 13.01.2025 16:30-18:30 FOF Aalborg Line Kjær Jørgensen
Line K Jørgensen
Underviser

Line Kjær Jørgensen

Line Kjær Jørgensen er cand. mag. i dansk og psykologi og både privat og professionelt arbejder hun for at fremme mental sundhed. 
Line er uddannet Mindfulness-instruktør fra AtWork Skolen i Aarhus, og igennem mange år hun arbejdet med mindfulness og yoga som en omsorgsfuld indgangsvinkel til at forebygge stress og højne livskvalitet. Ikke som et "quick fix" eller en smart metode til at effektivisere vores formåen, men snarere som måde at være i verden på; med mere bevidst nærvær, mindre tankemylder og større taknemmelighed. 

"Jeg elsker at undervise og at møde forskellige mennesker lige nøjagtigt der, hvor de er. Jeg brænder for at være med til at skabe et rum for andre, hvor de blot kan være - uden at skulle præstere eller fikse. Et trygt rum, hvor der kan skabes kontakt til krop, tanker og følelser, sådan som de er. Mindfulness handler nemlig ikke om at efterstræbe en tilstand af ro og velbehag, men i al sin forbistret komplicerede enkelhed om at være med det, som nu engang er. Gennem stormvejret såvel som på solskinsdage".