Skip to content
Mindfulness i FOF

Mindfulness workshop i Østerådalen

Mindfulness workshop i Østerådalen: "Sommer og sanselighed"

På denne workshop skruer vi helt op for sanseligheden og vores allerede iboende evne til at være i nuet. 

Med udgangspunkt i mindfulness-principper vil vi bade os i sommerens overflødighedshorn af dufte, lyde og farver. Vi vil i den bynære natur i Østerådalen gå på opdagelse i naturen og os selv og øve os i ”væren” fremfor ”gøren”.

Vi vil på workshoppen øve os i at tage imod den pause og det rum for heling, som naturen tilbyder os. I naturen kan vi nemlig altid finde muligheden for at slå autopiloten fra og give vores hjerner, vores krop og vores sind nogle helt basale pauser. 

Pauser til at fordøje. Pauser til at være. 

Ultravigtige pauser, der virker som modvægt mod ubalance, spændinger, smerte og stress.

I mindfulness træner vi vores opmærksomhed til at være med alt det, vi sanser igennem krop, tanker og følelser - lige nu og her, fra øjeblik til øjeblik. Uden at dømme eller vurdere.
På workshoppen vil vi arbejde med meditations-, krops- og sanseøvelser – alle i relation til naturen omkring os. Alle kan være med – du behøver ikke have forudgående kendskab eller erfaring med meditation, men kan blot møde ind med et nysgerrigt sind og lysten til at gøre noget rigtig godt for dig selv.

Vi opholder os udendørs under hele workshoppen, så husk tøj efter vejrforholdene og medbring gerne dit eget tæppe og/eller måtte. Medbring også hvad du måtte have brug for af mad og forfriskninger i løbet af dagen. Vi mødes ved Infohuset mellem hundeskoven og P-pladsen. 
Benyt P-pladsen med indkørsel fra ”Over Kæret”.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 08.06.2024 09:30-13:00 Østerådalen Line Kjær Jørgensen
Line K Jørgensen
Underviser

Line Kjær Jørgensen

Line Kjær Jørgensen er cand. mag. i dansk og psykologi og både privat og professionelt arbejder hun for at fremme mental sundhed. 
Line er uddannet Mindfulness-instruktør fra AtWork Skolen i Aarhus, og igennem mange år hun arbejdet med mindfulness og yoga som en omsorgsfuld indgangsvinkel til at forebygge stress og højne livskvalitet. Ikke som et "quick fix" eller en smart metode til at effektivisere vores formåen, men snarere som måde at være i verden på; med mere bevidst nærvær, mindre tankemylder og større taknemmelighed. 

"Jeg elsker at undervise og at møde forskellige mennesker lige nøjagtigt der, hvor de er. Jeg brænder for at være med til at skabe et rum for andre, hvor de blot kan være - uden at skulle præstere eller fikse. Et trygt rum, hvor der kan skabes kontakt til krop, tanker og følelser, sådan som de er. Mindfulness handler nemlig ikke om at efterstræbe en tilstand af ro og velbehag, men i al sin forbistret komplicerede enkelhed om at være med det, som nu engang er. Gennem stormvejret såvel som på solskinsdage".