Skip to content

Nye åbningstider: Mandag og onsdag 10.00 - 12.00 og 14.00 - 16.00

Engelsk til rejsebrug

Planlægger du en udlandsrejse og ønsker at kunne begå dig som turist og i daglig tale på ét af verdens mest talte sprog?

Så er ’Engelsk til rejsebrug’ lige noget for dig.

På kurset kan du sagtens være med, selvom du ikke er en ørn til grammatik og dit engelske måske ikke rækker så meget længere end til ”Hello” – endnu! For på dette praksisrettede sprogkursus tager vi dig i hånden og starter med de mest elementære gloser, tal, klokken og små sætninger. Du bliver klædt på med en solid sprogværktøjskasse, som gør dig i stand til trygt at begå dig på engelsktalende rejsedestinationer.

Med dette kursus i bagagen vil du nemlig blive i stand til at stille og forstå helt enkle spørgsmål og svar omkring, hvordan du fx finder vej – en kæmpe tryghed at have med i sin sprogværktøjskasse, når du måske er faret vild i Dublins små gader. Du vil også nemt kunne afkode menukortet og bestille dine yndlingsretter på restauranten, hvilket måske endda bliver startskuddet til en lille samtale med tjeneren.

Du er således godt klædt på til at begå dig på udflugter, indkøb, restaurantbesøg, når du skal bestille overnatning mm. Men også mere end det. At forstå og kunne udtrykke sig på din engelsktalende rejsedestination er nemlig vigtigst af alt med til åbne døre og skabe kontakt mellem mennesker.
Kurset er med andre ord for dig, som både ønsker den tryghed, der ligger i at kunne begå sig på et internationalt sprog på din rejse og herudover ønsker at komme tættere på de mennesker, du møder på din vej. 

Du kan forvente en undervisning, som vil være levende og engagerende med stort fokus på den enkle dialog og nyttige vendinger. På kurset arbejder vi med dialogen som et samspil mellem deltagerne, og der krydres med sjove ordøvelser for at udvide dit ordforråd. Du kan sagtens deltage på kurset uden forudgående kendskab til engelsk, men kan også fint få en masse ud af kurset selvom du kan en smule i forvejen. 
Vi møder dig, der hvor du er, og klæder dig godt på til din næste rejse!
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 13.01.2025 13:00-14:40 FOF Aalborg Kirsten Jespersen
2 Mandag 20.01.2025 13:00-14:40 FOF Aalborg Kirsten Jespersen
3 Mandag 27.01.2025 13:00-14:40 FOF Aalborg Kirsten Jespersen
Se alle Se færre
Underviser

Kirsten Jespersen

Kirsten har undervist i engelsk siden 1997, samt dansk for udlændinge siden 1994.

Kirstens baggrund er en sproglig uddannelse på universitetsniveau – hendes drivkraft er passionen for sprog og for det at formidle det videre til mennesker, uanset alder, nationalitet og sprogligt niveau.

Mit mål i undervisningslektionen er, at I kursister hver især skal føle, at I får noget med fra timen, at I er blevet hørt og har lært noget i hver eneste lektion. Men også at I har følt jer godt tilpas og taget hånd om. Vi arbejder seriøst, men humoren er også et vigtigt element.