Skip to content

Improve your English in writing B1-B2

Er du en let øvet engelsktalende og ønsker at forbedre dit skriftlige engelsk? Dette kursus er designet til dig, der allerede har et grundlæggende kendskab til engelsk (B1-B2 niveau) og ønsker at forbedre dine færdigheder indenfor skriftlig kommunikation.

Hvad du lærer på kurset:

Grammatik: Vi gennemgår både de grundlæggende grammatikregler og de lidt mere avancerede, så du får styr på grundgrammatikken og kan snuse til de lidt mere avancerede regler.

False Friends: Undgå fejl med de såkaldte "false friends" – engelske ord, der ligner danske, men betyder noget helt andet. For eksempel ord som “eventual” og “actual”, som har en anden betydning på engelsk end på dansk.

Praktiske skriftlige øvelser: Gennem små, målrettede skriftlige opgaver arbejder vi med at forbedre din forståelse af det engelske sprog, dets grammatik og struktur. Øvelserne er designet til at hjælpe dig med at bruge sproget korrekt og naturligt.

Sammenligning med dansk: Vi ser på forskelle og ligheder mellem engelsk og dansk, så du bedre kan forstå de grammatiske og syntaktiske regler i engelsk.

Hvem kurset er for:
Kurset henvender sig til øvede brugere af engelsk på B1 og B2 niveau, der allerede har grundlæggende færdigheder i skriftligt engelsk, men ønsker at tage det næste skridt og finpudse deres evner.

Du skriver måske allerede på engelsk i dit arbejde eller i din fritid og ønsker at kommunikere mere præcist og nuanceret.

Hvorfor vælge dette kursus?

Styrk dine færdigheder i skriftlig engelsk og opnå bedre resultater i både arbejds- og hverdagskommunikation.

Forbedr din skriftlige stil.

Tilmeld dig kurset og løft dine skriftlige engelskkundskaber til næste niveau!
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 23.01.2025 19:00-20:40 FOF Aalborg Kirsten Jespersen
2 Torsdag 30.01.2025 19:00-20:40 FOF Aalborg Kirsten Jespersen
3 Torsdag 06.02.2025 19:00-20:40 FOF Aalborg Kirsten Jespersen
Se alle Se færre
Underviser

Kirsten Jespersen

Kirsten har undervist i engelsk siden 1997, samt dansk for udlændinge siden 1994.

Kirstens baggrund er en sproglig uddannelse på universitetsniveau – hendes drivkraft er passionen for sprog og for det at formidle det videre til mennesker, uanset alder, nationalitet og sprogligt niveau.

Mit mål i undervisningslektionen er, at I kursister hver især skal føle, at I får noget med fra timen, at I er blevet hørt og har lært noget i hver eneste lektion. Men også at I har følt jer godt tilpas og taget hånd om. Vi arbejder seriøst, men humoren er også et vigtigt element.