Skip to content

Fransk A2

Niveauet her er for dig, der så småt har fået mod på at deltage i små simple samtaler, hvor du kan mestre lidt mere end blot at svare på taxachaufførens spørgsmål med enkelte ord og fraser. Måske får du endda lyst til at stille små, korte spørgsmål tilbage og starte lidt hyggelig smalltalk, f.eks. om hvor du får serveret den bedste Croque Madame i Lyon. 

Hvis du falder i snak med Philippe på den lokale bistro, vil du også i simple sætninger kunne fortælle lidt om dig selv, din baggrund og din familie. Det er ikke sikkert, at du vil kunne forstå alle detaljer i Philippes fortælling, men du vil få hovedindholdet med, og du vil måske endda kunne skrive et lille, enkelt postkort med en hilsen, når du kommer hjem. 

Med et gennemført A2-sprogkursus i bagagen vil du begynde at føle en større selvtillid i forhold til at komme i dialog med fransktalende. Målet med det dette afsluttende basissprogkursus er nemlig, at du bliver en mere aktiv bruger af det franske sprog i takt med, at du får bygget flere nuancer på. 

Du har nu de grundlæggende sprogkompetencer med dig, der begynder at kunne åbne døre, skabe kontakt og forkorte afstanden mellem mennesker i en fransktalende kontekst.
 
Bemærk, at der på alle sproghold må påregnes udgifter til materialer. Bøger og andet materiale aftales med underviseren 1. mødegang. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 07.01.2025 10:30-12:10 FOF Aalborg Victoria Garcia del Campo
2 Tirsdag 14.01.2025 10:30-12:10 FOF Aalborg Victoria Garcia del Campo
3 Tirsdag 21.01.2025 10:30-12:10 FOF Aalborg Victoria Garcia del Campo
Se alle Se færre
Victoria Garcia del Campo
Underviser

Victoria Garcia del Campo

Victoria García del Campo, født i 1968 og bosat i Aalborg, er en erfaren og passioneret underviser med en solid faglig baggrund. Hun er uddannet lektor i spansk og biologi samt har en bachelorgrad i fransk.

Victoria har undervist på gymnasieniveau siden 2001 og bringer dermed mange års undervisningserfaring med sig.
Udover at være underviser er Victoria også statsautoriseret tolk i fem sprog: fransk, spansk, portugisisk, italiensk og engelsk, hvilket giver hende en bred og dyb forståelse for sprog og kultur.

Hun glæder sig til at dele sin viden om det smukke franske sprog og kultur med dig. Tilmeld dig et af hendes kurser hos FOF Aalborg, og få en unik mulighed for at lære fransk i et inspirerende og læringsrigt miljø."