Skip to content

Fransk C1

C1-niveauet er målrettet dig, som gerne vil bevæge dig dybere ind i det franske sprogs nuancer og løfte dine sprogkundskaber fra et rutineret til et mere avanceret niveau.

Det samlede mål er at opnå et så højt niveau af sprogmestring, at du i alle sammenhænge kan udtrykke dig helt klart, flydende og detaljeret. Når du f.eks. slår på glasset og byder velkommen til den internationale konference, vil dine fransktalende samarbejdspartnere mødes af en letforståelig og ubesværet fransk talestrøm, og selv vil du føle et selvsikkert flow i dit sprog, hvor du sjældent behøver at lede efter ordene. 

Efter at have gennemført dette kursus, vil du være fuldt ud klædt på at tale skarpt, nuanceret og detaljeret om komplekse emner – uanset hvem du taler med. Du mestrer nemlig det franske sprog så godt, at du hele tiden formår at tilpasse dit ordvalg og dine vendinger efter målgruppe, hvilket er et stort es i ærmet, hvis du f.eks. arbejder med salg, skal forsvare en opgave til eksamen eller måske holde oplæg eller foredrag.

Når du rejser, vil du opdage, at du er blevet så trænet i at forstå og mestre nuancerne i det franske sprog, at du nemt opfanger små variationer og implicitte betydninger – også hos en indfødt fransk sprogbruger, som sandsynligvis taler hurtigt, indforstået og måske med tyk bourguignon-dialekt.

Du har herudover nået et niveau, hvor du uden problemer vil kunne kaste dig over mere komplekse og krævende fransksprogede film, TV-udsendelser, faglige tekster og måske endda Erick Maria Remarques klassikere på originalsproget. Skriftligt bliver du udrustet til at skrive detaljeret, velstruktureret, korrekt og nuanceret om alt fra dagligdags til komplicerede emner, f.eks. i mailkorrespondancer, rapporter, opgaver mm.

På dette sprogkursus får du med andre ord hele sprogpakken med. Tilbage står du med yderst effektiv sprogmestring, som du kan sætte i spil i enhver sammenhæng, hvad enten du mingler til internationale arrangementer, er ude at rejse, gør karriere, forsker eller måske uddanner dig i et internationalt miljø med mange fransktalende.
 
Bemærk, at der på alle sproghold må påregnes udgifter til materialer. Bøger og andet materiale aftales med underviseren 1. mødegang. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 17.01.2025 10:00-11:40 FOF Aalborg Victoria Garcia del Campo
2 Fredag 24.01.2025 10:00-11:40 FOF Aalborg Victoria Garcia del Campo
3 Fredag 31.01.2025 10:00-11:40 FOF Aalborg Victoria Garcia del Campo
Se alle Se færre
Victoria Garcia del Campo
Underviser

Victoria Garcia del Campo

Victoria García del Campo, født i 1968 og bosat i Aalborg, er en erfaren og passioneret underviser med en solid faglig baggrund. Hun er uddannet lektor i spansk og biologi samt har en bachelorgrad i fransk.

Victoria har undervist på gymnasieniveau siden 2001 og bringer dermed mange års undervisningserfaring med sig.
Udover at være underviser er Victoria også statsautoriseret tolk i fem sprog: fransk, spansk, portugisisk, italiensk og engelsk, hvilket giver hende en bred og dyb forståelse for sprog og kultur.

Hun glæder sig til at dele sin viden om det smukke franske sprog og kultur med dig. Tilmeld dig et af hendes kurser hos FOF Aalborg, og få en unik mulighed for at lære fransk i et inspirerende og læringsrigt miljø."