Skip to content
Lær at tale japansk hos FOF

Japansk Begynder

Japansk Begynder

Ethvert godt byggeri kræver et velbygget fundament. Netop dette sprogfundament hjælper vi dig med at bygge op her på begynderniveau, hvor du sagtens kan deltage, selvom du måske endnu ikke ved, hvordan man siger ”Hej” på japansk.

Ingen bekymring – vi skal nok sørge for at klæde dig godt på!

På dette niveau tager vi dig i hånden og starter med de mest elementære gloser, tal, klokken og små sætninger. Du lærer at skrive og læse det japanske alfabet, øver dig så småt i japansk udtale, og så bliver du introduceret for viden om Japans kultur og skikke – vigtig viden, hvis du f.eks. skal bruge japansk i erhvervsøjemed. 

Her på kurset får du nemlig lagt de første vigtige byggesten, som på sigt vil gøre dig i stand til at begå dig på japansk, hvad enten du fortsætter på øvrige sprogkurser eller begiver dig ud på en videre sprogrejse på egen hånd. 

Begynderniveauet er med andre ord for dig, der har lyst til og motivation for at kaste dig ud på lidt dybt vand, og samtidig har forståelsen for, at man skal kravle før man kan gå. Derfor er du parat til at lægge tid og energi i at lære de helt grundlæggende japanske sprogfærdigheder fra bunden af, inden du arbejder dig dybere ind i det japanske sprog. 

Bare rolig – det bliver både sjovt og lærerigt undervejs, og du vil fremadrettet med garanti opleve at få stor glæde af de sproglige byggesten, du støber her.

Bemærk, at der på alle sproghold må påregnes udgifter til materialer. Bøger og andet materiale aftales med underviseren 1. mødegang. 

The classes will be taught in English.