Skip to content

Russisk A1

Russisk A1

På A1-niveau får du udvidet de helt basale lytte-, skrive- og talefærdigheder, du fik med dig på A1 Basic, og kurset er for dig, der har modtaget undervisning her i minimum én sæson.

Vi lægger nye mursten på dit gode fundament, så du stille og roligt får bygget mere viden på omkring russisk kultur, sprog og grammatik. Vi arbejder desuden videre med din udtale og evne til at konstruere sætninger, så du roligt og sikkert bliver klædt på til at kunne indgå i en simpel samtale med en person, der er indstillet på at hjælpe dig ved at tale langsomt og tydeligt. 

Med dette sprogkursus i bagagen vil du have redskaberne til at begynde at kaste dig ud i en lille, simpel smalltalk til middagsselskabet med den russiske samarbejdspartner. Måske han kan en smule engelsk, men du vil gerne bruge dine nyvundne russisk-evner til at gøre et godt indtryk og vise imødekommenhed ved at benytte hans modersmål. Alle er imponerede – dig selv inklusiv – over at du nu faktisk er i stand til at præsentere dig selv på russisk gennem enkle sætninger om dig selv, din familie og din bopæl. 

Du får løbende udvidet dit russiske ordforråd, så du eksempelvis er i stand til at gå på det store Danilovsky Marked i Moskva og købe lige nøjagtigt de råvarer, du skal bruge, for at lave de perfekte pirogger. Du vil være i stand til at udveksle almindelige standardinformationer, og du kan også læse små dagligdagstekster, f.eks. surfe på russiske websites efter den bedste lokale restaurant, orientere dig i turistbrochuren og tyde de fleste af skiltene på Arbat-gågaden i Moskva. 

Med et gennemført A1-niveau i bagagen er du med andre ord klædt på til langt nemmere at kunne begå dig helt i en russisktalende sammenhæng, hvad enten du er på turist- eller forretningsrejse i Rusland.

Bemærk, at der på alle sproghold må påregnes udgifter til materialer. Bøger og andet materiale aftales med underviseren 1. mødegang.