Skip to content

Kontoret er lukket for ekspedition fra d. 1. juli til om med d. 6. august. God sommer

Spansk A1

På A1-niveau får du udvidet de helt basale lytte-, skrive- og talefærdigheder, du fik med dig på A1 Basic, og kurset er for dig, der har modtaget undervisning her i minimum én sæson.

Når du har gennemført dette sprogkursus, er målet, at du ikke blot med succes kan få bestilt din Paella med kanin som du elsker den, men faktisk også kan fortælle tjeneren om noget, der skete tidligere på ferien (førnutid), og måske om, hvor du planlægger, din næste rejse skal gå hen (fremtid).

Målet er desuden, at du bliver i stand til at karakterisere de ting, du ser og oplever. På A1-niveau begynder vi nemlig at bruge tillægsordene, som udvider din palet for at kunne beskrive de navneord og egennavne, du har arbejdet ind i dit ordforråd. Det betyder, at du nu faktisk kan give tjeneren en konkret feedback på din Paella, hvad enten den var ”delicioso” eller ”malo”.

Med et gennemført A1-niveau i bagagen er du med andre ord klædt på til at kunne begå dig helt grundlæggende i en spansktalende sammenhæng. Du vil være i stand til at udveksle almindelige standardinformationer, og du kan også læse små dagligdagstekster, f.eks. spanske web-nyheder, orientere dig i turistbrochuren og forstå skiltene på Las Ramblas mm. 

Vi klæder dig på til at kunne indgå i en simpel samtale med en person, som er indstillet på at hjælpe dig ved at tale langsomt og tydeligt. Derfor vil du nok også opleve en ny og større tryghed ved at færdes i et spansktalende land, da du nu langt nemmere kan bede om hjælp og stille basale spørgsmål – og faktisk forstå svaret, du får tilbage. 
 
Bemærk, at der på alle sproghold må påregnes udgifter til materialer. Bøger og andet materiale aftales med underviseren 1. mødegang. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 09.09.2024 17:00-18:40 FOF Aalborg Berit Odgaard Christensen
2 Mandag 16.09.2024 17:00-18:40 FOF Aalborg Berit Odgaard Christensen
3 Mandag 23.09.2024 17:00-18:40 FOF Aalborg Berit Odgaard Christensen
Se alle Se færre
Berit Odgaard
Underviser

Berit Odgaard Christensen

Berit er født i 1976 og har undervist hos FOF siden september 1996. Udover arbejdet hos FOF arbejder Berit som leder i en offentlig uddannelses virksomhed her i Nordjylland, hvor ledelse, service og udvikling er en stor del af hendes hverdag. 

Berits spanskkundskaber har hun opnået, da hun boede og studerede i Spanien. 

Det er vigtigt for mig, at alle kursister får et godt udbytte af undervisningen - på trods af, at alle har forskellige måder at lære på. Jeg benytter mange alternative metoder til indlæring - fx via spil.

"Jeg kan lide at, eller have en chance i det mindste, forstå hvad der står på skiltene, og hvad folk taler om, når jeg rejser, og hvad jeg skal sige for at udvise høflighed. Det er kommet mig til stor gavn at kunne lidt f.eks. på vores rejse rundt på Cuba, hvor ingen talte andet end spansk."

Lise Melgaard, deltager hos FOF Aalborg