Skip to content

Kontoret er lukket for ekspedition fra d. 1. juli til om med d. 6. august. God sommer

Spansk B2

B2-niveauet er for dig, som efterhånden er rutineret sprogbruger og har brug for at få mange flere nuancer med både i skrift, tale og forståelse.

Når du har gennemført B2-niveauet vil du nemt og naturligt kunne indgå i enkel dialog med spansktalende. Du vil kunne udtrykke dig klart og mere og mere detaljeret, så alle på mødet med den sydamerikanske kunde ved, hvad du taler om. Du vil også opleve at have fået de kompetencer med, der gør, at du begynder at være komfortabel med at gå ind i en diskussion om et emne, du interesserer dig for.

Selvom du måske endnu ikke forstår fulde sammenhænge, vil du sagtens kunne følge med i Narcos-dramaserien på Netflix uden undertekster, på samme måde som du bliver i stand til at forstå og omsætte de væsentligste pointer i et foredrag med Rafael Nadal, hvis tenniskarriere, du altid har beundret.

Du vil begynde at forstå mere komplekse tekster, og får måske også så småt mod til f.eks. at kaste dig over skønlitteratur, måske din yndlings-Isabelle Allende-roman på spansk, lige som du på dit arbejde eller studie pludselig får adgang til meget mere faglitteratur, fordi du nu er i stand til at få mening ud af de spansksprogede artikler, rapporter og manualer. Også skriftligt kan du udtrykke dig mere dybdegående og ubesværet, når du f.eks. skal skrive en længere e-mail til en spansk kunde eller lave en rejsebeskrivelse til dine bekendte i Argentina.

Med andre ord er målet, at du med et gennemført B2 Øvet-sprogkursus vil føle dig så rutineret, at du kan begå dig meget naturligt og uden særlig anstrengelse på spansk– både når det gælder skrift, tale og forståelse.
 
Bemærk, at der på alle sproghold må påregnes udgifter til materialer. Bøger og andet materiale aftales med underviseren 1. mødegang. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 10.09.2024 10:00-11:40 FOF Aalborg Lina Dreier
2 Tirsdag 17.09.2024 10:00-11:40 FOF Aalborg Lina Dreier
3 Tirsdag 24.09.2024 10:00-11:40 FOF Aalborg Lina Dreier
Se alle Se færre
Lina Pape Dreier
Underviser

Lina Dreier

Jeg er uddannet cand. mag. i spansk og har undervist i sproget siden 1996.

Derudover har jeg undervist i dansk som andetsprog på sprogskoler og kulturforståelse og samfundsfag på gymnasiet.

Jeg elsker sprog, og jeg har min egen blog: https://blog.dreier.dk/, hvor jeg skriver om det danske og spanske sprog.

I min undervisning har jeg fokus på, kursisterne taler spansk. At de kan sige lidt på spansk allerede efter den første undervisningsgang.

 

"Jeg har været på Tenerife, hvor jeg var med på en udflugt til en Aloe Vera farm. Ejeren viste rundt og fortalte begejstret på spansk, hvordan planterne blev dyrket og behandlet og lavet til forskellige vidundermidler på flaske. Undervejs oversatte vores dansktalende guide det meste af det. Men det var ikke nødvendigt med oversættelsen, for jeg forstod, hvad hun sagde. Derfor var det sjovt at høre, når den dansktalende guide glemte at oversætte noget af det, hun sagde."

Inge Rolfdal Christensen, deltager på Spansk B1