Skip to content

Tysk A2

Niveauet her er for dig, der så småt har fået mod på at deltage i små simple samtaler, hvor du kan mestre lidt mere end blot at svare på taxachaufførens spørgsmål med enkelte ord og fraser. 
Måske får du endda lyst til at stille små, korte spørgsmål tilbage og starte lidt hyggelig smalltalk, fx om hvor du finder den bedste Biergarten i München.

Hvis du falder i snak med Dieter på den lokale Kneipe vil du også i simple sætninger kunne fortælle lidt om dig selv, din baggrund og din familie. Det er ikke sikkert, at du vil kunne forstå alle detaljer i Dieters fortælling, men du vil få hovedindholdet med, og du vil måske endda kunne skrive et lille, enkelt postkort med en hilsen, når du kommer hjem. 

Med et gennemført A2-sprogkursus i bagagen vil du begynde at føle en større selvtillid i forhold til at komme i dialog med tysktalende. Målet med det dette afsluttende basissprogkursus er nemlig, at du bliver en mere aktiv bruger af det tyske sprog i takt med, at du får bygget flere nuancer på. 

Du har nu de grundlæggende sprogkompetencer med dig, der begynder at kunne åbne døre, skabe kontakt og forkorte afstanden mellem mennesker i en tysktalende kontekst.
 
Bemærk, at der på alle sproghold må påregnes udgifter til materialer. Bøger og andet materiale aftales med underviseren 1. mødegang. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 23.01.2025 17:00-18:40 FOF Aalborg Annegrethe Østergaard
2 Torsdag 30.01.2025 17:00-18:40 FOF Aalborg Annegrethe Østergaard
3 Torsdag 06.02.2025 17:00-18:40 FOF Aalborg Annegrethe Østergaard
Se alle Se færre
Underviser

Annegrethe Østergaard

Som passioneret tysklærer og efter en hel del år i folkeskolen, tilbyder jeg undervisning i tysk på alle niveauer.

Jeg har fokus på både samtale og grammatik, og som underviser lægger jeg stor vægt på, at vi inspirerer hinanden og vælger forskellige temaer i undervisningen. Det er utrolig vigtigt, at folk oplever, at de får noget brugbart med hjem, og jeg nyder at se, hvordan de udvikler sig og bliver dygtigere.

Jeg kom til Danmark som 6-årig fra den tysktalende del af Schweiz, og med en schweizisk mor og en dansk far, er jeg vokset op som tosproget. Det tyske sprog har altid interesseret mig og været en del af mig, både i mit arbejdsliv og som privatperson.