Skip to content

Kontoret holder sommerferie lukket i uge 27-31. Du kan stadig tilmelde dig alle vores spændende kurser til efteråret her på siden. Vi ønsker alle en rigtig god sommer.

Tilmeld nyhedsbrev

Mad med mening

Dybe meningsfulde samtaler og Fællesspisning  - med Michael Nørager i Højhuset.

Hvordan gør vi samtalen vedkommende, nærværende og dyb, så alle går beriget og klogere ud i verden.

Der er brug for en ny oplysningstid, hvor vi tager afstand fra hverdagens trivialitet, klagesang og skrækhistorier, og i stedet for lærer hvordan man dyrker den dybe og meningsfulde samtale. Ved hjælp af nysgerrighed udvikler vi vores relationer ind i det ukendte. Vi skal blive bedre til at stille smukke spørgsmål, der åbner rum og muligheder for, at mennesker igen får lyst til at udvikle de fællesskaber, som de indgår i. Det er når DU inviterer til sådanne samtaler, at håbet om og lysten til at deltage i sin samtid vender tilbage. Den meningsfulde samtale opstår og styres på baggrund af et oplæg fra Michael Nørager.

Ud over at vi skal tale sammen, skal vi spise og synge sammen. Højhusets køkkenchef tilbereder et økologisk sæsonbaseret måltid bestående af hjemmedyrkede grøntsager suppleret med lækre råvarer fra lokale leverandører. Der serveres isvand til måltidet og andre drikkevarer kan tilkøbes.

Aftenens facilitator er Michael Nørager som til daglig er ph.d. og lektor i innovation og forandringsledelse på Århus Universitet. 

Information

  • Dato 17.09.2024-17.09.2024
  • Adresse Højhuset
    Højskolevej 11
    7400 Herning
  • Bemærkninger Der er fri placering ved alle vore arrangementer, så er I flere, der ønsker at sidde sammen, så anbefaler vi at komme i god tid.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 17.09.2024 18:00-21:00 Højhuset