Skip to content

Er du vores nye underviser?

FOF Sønderjylland er altid på udkig efter nye, spændende kursusemner og dygtige og engagerede undervisere. Har du en god idé eller gode kompetencer, eller brænder du for at undervise og har lyst til at undervise hos os, så tøv ikke med at sende os en mail.
Som underviser hos FOF er det din fornemste opgave at sikre, at vores kursister får en god oplevelse. Det gør du bl.a. ved at være velforberedt, struktureret og passioneret i din undervisning. Men frem for alt er du dygtig til at formidle dit fag og følger med i, hvad der rører sig inden for faget, så du ser nye muligheder for udvikling af dine hold - til glæde både for dig selv og vores kursister.
Vi tilbyder både kurser i løbet af dagen, om aftenen og i weekenderne, så du er selv med til at sætte rammerne for din arbejdstid. Undervisningen tilrettelægger og forbereder du selv. Ansættelse sker på timelønsbasis iht. Folkeoplysningsloven.

Konkret er vi i Sønderborg, Aabenraa og Haderslev kommuner i øjeblikket på udkig efter undervisere til:
- Groove
- Madhold for mænd
- Madlavning/bagekurser/chokoladekurser/flødebollekurser/røgekurser/bolcher
- Kreative fag/håndværk og håndarbejde herunder bl.a. smykkekurser, keramikkurser, blomsterbinding, kurser i crepepapirblomster og quilling, malekurser, limteknik, punch needle, tufting og fotografering
- Madhold på Nordals
- Træning i varmtvandsbassin - også for de morgenfriske
- Hold i naturen
- Sproghold - Italiensk, arabisk og thai

Vi planlægger primært nye hold i april/maj og oktober/november, men der er plads til nyt hele året.

Er det dig, vi lige står og mangler? Så send din ansøgning til FOF Sønderjylland på sonderjylland@fof.dk
Skriv lidt om dig selv og en så udførlig beskrivelse af din kursusidé eller dine undervisningskompetencer som muligt. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

FOF Sønderjylland Kort over Sønderborg Kommune landkort