Skip to content

Sommerblomster - eventyrlige buketter

På dette kursusforløb over to gange vil Line Nørgaard Christensen inspirere og guide os til at kunne binde de vildeste og smukkeste sommerbuketter til hverdag - og til sommerens mange fester.

Vi vil arbejde med at lære relevante teknikker og blive inspireret til at tænke ud over hvad vores fantasi normalt sætter i stand til at binde. 
Der vil ligeledes være fokus på også at kunne integrere naturens væld af smukke sommerblomster og grene. 

En mulighed for med få midler at kunne skabe noget helt unikt og ligeledes med mulighed for at træffe bæredygtige valg.

Kurset er for alle uanset erfaring med blomsterbinding.

Praktisk information:
Der må påregnes udgifter til materialer, som afregnes i butikken på kursusdagen i henhold til aktuelt forbrug. Dette skyldes at det ikke er tilladt at medbringe egne blomster, da kurset afholdes i forretningens lokaler og egne blomster/grene potentielt kan inficere butikkens produkter.
Medbring eventuelt gerne egen vase.

Der serveres kaffe/the eller vand.
Der er mulighed for parkering.


Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 28.05.2025 18:00-20:00 Visual By Nørgaard Line Nørgaard Christensen
2 Onsdag 11.06.2025 18:00-20:00 Visual By Nørgaard Line Nørgaard Christensen

Line Nørgaard Christensen

Line Nørgaard Christensen ejer blomsterforretningen Visual By Nørgaard der er et univers af blomsterhåndværk og unik indretning.
Line er uddannet blomster- og butiksdekoratør og har gennem en årrække stylet mange private og offentlige rum og derigennem skabt glæde og positive oplevelser.

Line og hendes dygtige team tryller dagligt med farver og former og skaber glæde for såvel giver som modtager af blomstergaver.

Line leverer blomsterkunst og design samt indretning til såvel private hjem til daglig fornøjelse og festlige begivenheder som til erhvervsmæssige store permanente udsmykninger som messer og arrangementer.