På denne workshop skal vi lave unikke smykker af Delicaperler. Der bliver mulighed for at arbejde med at væve armbånd, sy fingerringe og forskellige typer af øreringe. Workshoppen er både for dig, som er nybegynder, og for dig, som før har arbejdet med at lave Delicasmykker.
Der vil være en betaling på 200 kr. til materialer. Hvis man skal lave øreringe på forgyldte kæder, koster det yderligere 60 kr. pr par.
Jeg stiller væve, tråd, nåle, lukkere, snor, lim, ørekroge, ørestikker, øreringe og MASSER af perler til rådighed for de 200 kr.
Der er ca. 190 forskellige farver, så du kan finde lige de kombinationer du gerne vil arbejde med.