På denne workshop skal vi lave unikke smykker af Delicaperler. Der bliver mulighed for at arbejde med at væve armbånd, sy fingerringe og forskellige typer af øreringe. Workshoppen er både for dig, som er nybegynder, og for dig, som før har arbejdet med at lave Delicasmykker.
Der vil være en betaling på 200 kr. til materialer. Hvis man skal lave øreringe på forgyldte kæder, koster det yderligere 60 kr. pr par.
Jeg stiller væve, tråd, nåle, lukkere, snor, lim, ørekroge, ørestikker, øreringe og MASSER af perler til rådighed for de 200 kr.
Der er ca. 190 forskellige farver, så du kan finde lige de kombinationer du gerne vil arbejde med.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Søndag 02.02.2025 | 13:00-17:00 | FOF Viborg | Marianne Egtoft |
Jeg kommer fra Ulstrup, hvor jeg bor med min mand og mine tre drenge. Jeg arbejder som efterskolelærer på Gudenaadalens Efterskole og elsker at lave gymnastik og træne. Nu har jeg opdaget glæden ved at lave perlesmykker.
Jeg har gennem de sidste fire år arbejdet med at skabe unikke smykker af Delicaperler. Jeg elsker, at perlerne kan blive til smykker, som passer lige præcis til den enkeltes smag indenfor både farver, mønstre og størrelser på smykkerne. Jeg går rigtig meget op i kvalitet, så jeg vælger altid rigtig gode materialer, så smykkerne holder farverne og jeg køber aldrig noget med nikkel i.