Skip to content
folk der danser - groove - fof randers

Groove-dans

Dans - som du danser!
Du kan ikke gøre det forkert. Din måde er den rigtige måde. 

Groove er den sjoveste og simpleste dansetime, man kan gå til, og det er for alle uanset danseerfaring, kondition, køn eller alder.
På Groove-dansegulvet er der ingen ambitioner, ingen svære koreografier og ingen kritik. Vi danser for at have det sjovt og for at have en lækker fornemmelse i kroppen.
Groove handler om at være og gøre - ikke om at se ud. 

Vi danser til masser af skøn musik i mange forskellige genrer. Vi følges og forenes i dansen med simple rytmer og trin, som underviseren leder og anviser, så vi danser sammen. Du danser i din krop, for din skyld og med dit udtryk. Vi er: Unique and united :)

Uden rigtig at opdage det, fordi vi har det sjovt og festligt, træner vi kondition, udholdenhed, muskelstyrke, fleksibilitet og kropsbevidsthed. Du vil forbedre din koordination, reaktionstid, tempo, bevægelighed, balance og styrke. Når du danser bliver du gladere, brænder stress af, forbedrer iltningen af dit blod og får bedre kropsfornemmelse. Du kan altid justere tempo og intensitet til din krop, og underviseren vil kunne foreslå alternativer.

Timen starter med rolig opvarmning og slutter med afslapning og stilhed, fordi det at give kroppen ro er lige så vigtigt som at være i aktivitet. 
Groove er for alle aldre - vi er oftest voksne kvinder - og danses uden partner.

Praktisk info:
Husk at have vand og gerne noget at ligge på med. Indendørs sko er valgfrit, men jeg anbefaler at danse i bare fødder.


Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 01.04.2025 17:30-18:30 Lysningen Dorte Brandt
2 Tirsdag 08.04.2025 17:30-18:30 Dorte Brandt
3 Tirsdag 22.04.2025 17:30-18:30 Dorte Brandt
Se alle Se færre
Groove dans, Dorte Brandt FOF Randers, Mariagerfjord

Dorte Brandt

Jeg stødte tilfældigt på GROOVE for ca. 7 år siden, og var forelsket på stedet. Jeg har danset i min lokale forening, på skærmen online under Corona og On-demand.

Jeg blev uddannet facilitator fra The World GROOVE Movement  i 2021, og har undervist i FOF i Holstebro og i min lokale gymnastikforening. 
Jeg har efterfølgende deltaget i forskellige GROOVE workshops og i et GROOVE retreat på Ibiza i 2022.

For mig er GROOVE livsglæde, bevægelse og begejstring. I GROOVE kan man ikke være for meget eller for lidt, og man kan ikke gøre det forkert - det synes jeg er fedt! Så kom og vær med, og get your GROOVE on!
Jeg glæder mig til at danse med dig.