Skip to content
FOF Århus | Podcast | Forælderskabelsen | Særsæson om amning | Episode 3: Den idealiserede amning med vært, jordemoder og pædagogisk antropolog Nanna Cæcilie Thrane

Episode 3: Den idealiserede amning

Amning har mange gunstige virkninger for både mor og barn. Modermælk virker forebyggende mod en række sygdomme og infektioner hos barnet, fx diarré og mellemørebetændelse; mængde, indhold og temperatur er tilpasset barnets behov; og for den, der ammer kan amning formentlig virke forebyggende mod brystkræft.

De gavnlige effekter ved amning er mange, argumenterne for at amme står i kø, og viden om netop de gavnlige virkninger er vidt tilgængelige og vidt udbredte. Men den hyldest til amning, som det har medført, har gjort, at mange oplever alternativet til amning fx flaskeernæring og modermælkserstatning, som uønsket, forkert og tilnærmelsesvist fordømt.

I denne episode undersøger Nanna Cæcilie Thrane, hvordan idealiseringen af amning kommer til udtryk, og på hvilken måde det påvirker mødre.

Vært: Jordemoder og pædagogisk antropolog Nanna Cæcilie Thrane
Medvirkende: Pia Fris Laneth (forfatter og foredragsholder), Mette Byriel Thygesen (undervisningsredaktør og museumsinspektør ved Nationalmuseet), Camilla Tved (jordemoder og sexolog), Christine Buhl Halling (projektkoordinator ved komitéen for sundhedsoplysning ved komptetencecenter for amning) og 
Marianne Busck Rasmussen (specialkonsulent ved kompetencecenter for amning)
Amme-beretninger: Krestine og Alexandra 

Podcasten er lavet af aftenskolen FOF Aarhus – kurser og foredrag
Episoden er tilrettelagt af Nanna Cæcilie Thrane med hjælp fra Malene Nees Damborg og Astrid Meldgaard.

Musik og rytmik, hold hos FOF Aarhus

musik & sang

Kvalitetstid med dit barn

Få nogle sjove, hyggelige og gode timer sammen med dit barn eller barnebarn til musik og rytmik.